Overlever du mere end lever det gode liv, kniber det med at få det liv du drømmer om?
Intet barn bliver forstået helt, derfor har alle udviklet overlevelsesstrategier i barndommen.
Dengang var de hensigtsmæssige og nødvendige, i dag er de med til at sarbotere dine relationer og din livskvalitet.
Vi skal spille hinanden gode for at skabe et parforhold med intimitet og nærhed.
Hvor vi oplever følelsen af taknemlighed, værdighed og håb som de bærende kræfter.
Hvor samværet understøtter livslysten og livsglæden.
Kniber det med livskvaliteten, savner du at høre til i et trygt og levende fællesskab?
Voksne børn af alkoholiker (eller andet misbrug) deler ofte samme personlighedstræk og egenskaber som et resultat af deres oplevelser som børn i en misbrugsfamilie – den dysfunktionelle og traumatiske opvækst -.
Det kan være meget befriende at høre at andre med samme opvækstvilkår, besidder samme personlighedstræk, at få almengjort alt det, man tror man er alene om at mærke og være.
Opdage at man ikke er forkert og utilstrækkelig, uduelig og uelskelig, men at det var opvækstvilkårene der var uforudsigelige og helt utilstrækkelige.
Grundstenen for bl.a. flinkeskolen, konfliktskyheden og angsten for at være synlig.
Astrid kommer i terapi fordi hun helst vil være usynlig og undre sig over, hvorfor hun udsletter sig selv sammen med andre.
Hun mærker ikke hvad hun vil, har lyst til eller behov for. Nogen gange kæmper hun helt ureflekteret og kommer til at (mis)bruge andre i sin vej mod succes og anerkendelse. Til andre tider er hun handlingslammet og magtesløs.
Astrid er også ambitiøs.
Hun bruger sin energi på jobbet, det private, nære forhold er svært og indviklet.
Tal jer igennem svære perioder og genfind nærheden og intimiteten.
Vi går til lægen, når vi har ondt i kroppen, vi går i parterapi, når vi har ondt i parforholdet. Når vi bliver bange for at miste den anden. Når utroskab er blevet en del af løsningen.
Hvordan Rasmus og Mettes forhold blev påvirket af en voksende afhængighed.
Rasmus og Mette mødte hinanden på universitetet, da de læste jura. Da de var færdige med at studere flyttede de sammen og deres karrierer tog fart med rigtigt meget spændende arbejde, der optog mange timer af deres liv.
Som forældre er det naturligt at bekymre sig om sine børns trivsel. Ikke hele tiden men ind imellem. Vi har en tendens til at tro, at vi ved præcis, hvad der er bedst for vores børn. Men sådan er virkeligheden ikke altid. Sommetider ser vi ikke de ting, der signalerer, at de gerne vil fortælle om problemer, udfordringer eller andre svære ting. Og den manglende opmærksomhed gør børnene triste og ensomme.
Er dit liv blevet farveløst? Er søvnen blevet din fjende? Holder dæmonen for lavt selvværd dig vågen med tankemylder og uro?
Lever du i erindringens skygge med oplevelser fra fortiden, der præger dit liv så meget, at de overskygger nuet? Så lever du i fortidens tyranni og kæmper nok også med følelsen af, om du slår til.
Alle jeg har haft kontakt med har været en lang og svær proces igennem, inden de til sidst valgte bruddet.
Når du overvejer at bryde en relation er det ofte fordi, der ikke er den kærlighed, omsorg og rummelighed i relationen, som du med rimelighed kan forvente.
Familiebrud – at bryde kontakten til forældre, børn eller søskende er ofte en smertefuld følelsesmæssig belastning og en livslang sorg. Der vil være et savn af nær familie og manglende livsvidner. Måske må du sige farvel til hele familien, netværket eller den trosretning, du var en del af.
Samtidig bliver du lettet for et samvær, der er begrænsende og smertefuldt. Hvor du måske ikke bliver hørt, og hvor det ikke er relevant, hvad du mener og føler.
