Skam skabes i de tidlige tilknytningsrelationer dvs i samspillet mellem barnet og følelsesmæssigt umodne forældre. Skam er at bliver kigget på og vurderet uden kærlige og omsorgsfulde øje, at blive stillet til skue på uønskede måder. Altså set i et nærtstående menneskes foragtende blik. Deraf følelsen af at være værdiløs, forkert og utilstrækkelig. Skam skaber selvhad og raseri.
Barnets initiativ til nærhed og følelsesmæssig samhørighed bliver kritiseret, forbigået eller ignoreret.
Nærheden tåler de umodne forældre ikke, det bliver et krav de ikke kan honorere, derfor bliver barnet gjort forkert i sit behov, når det søger tryghed og trøst.
Barnet ses ikke, og forælderen er mere optaget af, hvad barnet gør, end hvad det føler, og hvad der driver dets adfærd.
Følelser er en ikke anerkendt størrelse hos følelsesmæssigt umodne forældre, så barnet tænker det må være forkert, når det mærker noget og i den forbindelse ikke bliver set og rummet.
Når et barn ikke ses, kommer det uundgåeligt til at føle sig som en genstand og ikke som en selvstændig person, der har værdi.
Gentagne ydmygelser ødelægger barnets selvbillede og dets opfattelse af andre som troværdige og venlige. Mennesker man kan have tillid til at søge trøst og omsorg hos.
Tillidsbåndet brister mellem barnet og verden.
Skam er et relationelt traume og skam gør at barnet får svært ved at regulere sine følelser senere i livet.
Skam og angst hører sammen ofte også med vreden, de følelser kommer til at volde barnet store vanskeligheder senere i livet.
Skam er opstået af foragt i blikket hos forældrene, foragten skaber angst. Angsten for skamfølelsen vokser ud af uvisheden og forestillingen om en mulig negativ vurdering.
Skam er ofte et tema i det følelsesmæssige omsorgssvigt.
Skamfølelsen giver problemer senere i livet og viser sig i dit parforhold, det bliver svært at tåle nærheden med en partner, smerten bliver for stor og kommer samtidig med alle de gode følelser.
Det kan blive svært at regulere mellem nærhed og afstand på en sund måde.
Skammen bliver den mur af afstand, der beskytter det sårbare selv.
Skammen beskytter dit sårbare selv mod invaderende blikke og fjendtlige ord – og holder din naturlige længsel efter at række ud mod fællesskabet og samhørigheden tilbage, så du undgår at være synlig og blive set som den du er.
Fællesskabet og samhørigheden føles farligt.
Synlighed føles farlig.
Følelsen af at blive set i din sårbarhed bliver farlig.
Virkeligheden er en helt anden, du kommer til at skjule alt det fine du er, fordi følelsen af skam skabt i barndommen bliver altoverskyggende i dit liv.
Skammen blokerer altså for nærhed, kontakt og sund grænsesætning. Du ender dermed med at blive det, du frygter mest af alt, forladt og ensom.
Skamfølelsen skabes i samværet med en følelsesmæssig umoden tilknytningsperson.
Den altomfattende alenehed er grundlaget i skammen og skyldes det faktum, at man som barn blev behandlet uværdigt – i dysfunktionelle samspilsmønstre af dominans, underkastelse og tilbagetrækning med en betydningsfuld følelsesmæssig umoden anden, som man var afhængig af.
Den mest smertefulde skamfølelse opstår når du nedgøres i andre mennesker overværelse. En fornemmelse af at blive dømt ude, fordi du er den du er.
Gennem din forestillingsevne kan alle vurdere dig negativt og aktivere din skamfølelse. Skam knytter sig til din identitet. Din eksistens.
Skam dækker over en følelse af at blive afsløret.
Som om du er en fejl, ikke at du har lavet en fejl.
Oplevelsen af skam er resultatet af foragt i blikket hos en betydningsfuld anden. Tidlige både verbale og non-verbale skamoplevelser som ikke repareres i en kærlig omsorgsfuld kontakt, bliver til kronisk skam.
Du skammer dig grundlæggende over din egen lillehed, forkerthed og utilstrækkelighed der medfører en følelse af forladthed og en følelse af at være alene.
Dette er kronisk skam, dvs den for selvet destruktive skam.
Der er to andre former for skam
Den sunde skam er den adfærdsregulerende skam, den der afholder dig fra at stjæle i Irma. Dvs respektere fællesskabets grænser.
Skam er en naturlig følelse, som alle mennesker oplever. Den hjælper os til at passe ind i samfundet ved at signalere, hvornår vi træder ved siden af, at overholde gruppens spilleregler.
Når en person træder ved siden af normen er der en konsekvens: man blev udskammet. Herefter får personen en mulighed for at rette ind og blive accepteret af gruppen igen. Skamfølelsen er altså ikke vedvarende men adfærdsregulerende.
Den skamløse person er den grænseløse person. Ham eller hende der ingen grænser har eller respekterer. Ham eller hende der ikke tåler at mærke skammen.
Ham der ydmyger andre for at holde fokus væk fra sig selv.
Ham eller hende der råber højt og fylder alt, forstyrrer enhver kontakt, så samværet bliver meningsløst.
Ham eller hende mange frygter at møde, da den grænseløse ofte udstiller og håner og skræmmer med sin vrede, blot for at ingen opdager det intet – tomheden – han eller hun oplever indeni.
Hvordan helbredes skam?
Følelsen af skam kan forsvinde eller mindske, når du bliver set i et kærligt omsorgsfuldt blik. Bliver lyttet til og rummet.
Ved at tale om dig selv, ved at opdage hvordan du bliver forstået og set af den anden, det andet kærlige og venlige menneske som ofte ser noget andet og bedre end det du forestiller dig.
Tør du lytte er der en stor forløsning i denne lytten. Så kan sorgen over fortiden få plads.
Tør du italesætte det skamfulde, bliver skammen mindre over tid, skammen mister således magten over dig.
Det kræver mod at mærke når skammen er altoverskyggende for samtidig kommer angsten.
Skam mindskes gennem social og kærlig accept af dig med alle dine facetter og svagheder.
Skammen mindskes, når du møder en anden som du tør vise og betro din sårbarhed.
Søg hjælp
Skub ikke skamfølelsen væk, tag den alvorligt og find en psykoterapeut du har tillid til at dele den med. Ellers ødelægger skammen og frygten for din sårbarhed dit liv. Din vrede ødelægger dine relationer og den nærhed du ønsker at etablere.
Om det er mig der skal hjælpe dig, er du velkommen til at finde ud af ved at ringe og få en snak, tøv ikke med at kontakte mig, jeg ved det er svært at tage det første skridt, jeg lover jeg er opmærksom på dette, når du ringer.
At kontakte mig er helt uforpligtende, jeg ved at det er vigtig at søge blandt flere for at finde netop den du har tillid til og finder tryghed hos for at bearbejde og komme tilrette med din skamfølelse og dette gør du kun ved at finde modet til at ringe eller skrive.
Kærlig hilsen
Hanne Christensen
Psykoterapeut & Parterapeut
kbhpsykoterapi.dk
Kilde til ovenstående blog:
“Understanding and Treating Chronic Shame – A Relational/Neurobiological Approach” af Patricia A. DeYoung.