Den mest udbredte form for vold i parforholdet.
Psykisk vold er, når en person mere end en gang nedgør, ydmyger, krænker, dominerer, manipulerer, truer eller isolerer en anden person.
Psykisk vold er forskellige former for adfærd, der nedbryder dig mentalt som menneske.
Over tid mister du ganske langsomt dig selv. Du opdager det ofte ikke, før dit livsfundament stille og roligt smuldre, dine grænser bliver overskredet og dine behov nedgjort.
Psykisk vold er en adfærd der bliver gentaget igen og igen. Der kan være lange perioder med ro, hvor alt er dejligt mellem jer. Den nedbrydende adfærd vender altid tilbage, når du mindst venter det.
Det ene øjeblik er din partner helt vidunderlig, der er god kontakt, nærhed og interesse det næste øjeblik er han kold, tavs eller måske rasende. Lunefuld.
Der er ingen påviselig grund, derfor bliver dit liv så meningsløst. Hans humørsvingninger er uforudsigelige og uforståelige.
Uforudsigeligheden skaber utryghed og tvivl.
Du bliver i forholdet fordi de gode perioder er virkelig gode, du håber de gode perioder snart vender tilbage, hver gang det går dårligt. Du går måske til og fra forholdet, har rigtigt svært ved at give slip, du vil så nødig undvære det gode og kan ikke leve med uforudsigeligheden.
Det er så svært at slippe håbet og drømmen om alt det fine der også var. Der dog med tiden bliver sjældnere og sjældnere.
Nogle psykiske voldelige er grove og direkte i deres nedgørelse, andre er subtile og skjulte i deres nedbrydning af dig.
Andre igen bliver først rigtig aggressive når de bliver forladt eller bliver bange for at blive forladt.
Konsekvensen af psykisk vold er at dit selvværd og din selvtillid lider skade i værste tilfælde bliver helt udslettet.
Hvad er det for strategier, der bliver taget i brug?
Manipulation
Når du udsættes for manipulation kommer du til at føle dig forkert, utilstrækkelig og uelskelig.
Manipulation er den hyppigst brugte strategi, når der er tale om psykisk vold. Det er sådan bliver du styret og kontrolleret, så du gør som din partner ønsker.
Er uddybet i selvstændig blog:
https://kbhpsykoterapi.dk/manipulation-alt-det-usagte-og-subtile-truer-dit-psykiske-velbefindende/
Projektioner
Projektioner er den form for manipulation hvor din partner tillægger dig sider af sig selv, han ikke kan rumme og tåle at se hos sig selv.
Du beskyldes måske for at være kold og ligeglad med ham, din partner kan ikke forholde sig til den side af sig selv og de følelser af måske forladthed og ensomhed der opstår i ham.
Derfor lægger din partner det over på dig, du kan ikke genkende det og du forsvarer dig og ender med at føle du er et forfærdeligt menneske. Du får skyldfølelse, reagere på denne og mister dig selv.
Du har taget projektionen på dig. Og din partner er fri for at forholde sig til sig selv.
Gaslighting
Du bliver forvirret fordi du bliver manipuleret/trængt op i et hjørne helt bevidst af en dagsorden du ikke kender og ikke vil være en del af, hvis du kendte den.
Din partner vil have noget, han ikke vil stå ved.
Du usikker og jaloux, hvis har han været utro. Det er meningen du skal udtrykke din jalousi og vrede, så han kan mærke han er vigtig for dig. Så dæmper du måske hans forladthedsfølelse.
Du bliver måske hængende i hans beskyldning om din sygelige jalousi, i stedet for at holde fast i det er hans utroskab der har skabt konflikten mellem jer. Du lader dig manipulere hen til at det bliver din reaktion på hans utroskab der fylder i stedet for hans adfærd.
For denne manipulation betaler du en høj pris i form af tvivl på din dømmekraft og dine følelser. Dit selvværd lider skade.
Når det bliver svært for dig at holde fast i udgangspunket – hans utroskab – fordi du bliver manipuleret hen til at det er din reaktion der bliver centrum, har du tabt og givet ham magten, her kan du ikke stille noget op.
Du taber ved at blive i forholdet. Du ender med at være så nedbrudt at det er svært at komme videre, da tvivlen bliver alt overskyggende.
Tvivlen om din virkelighed øges kun mere og mere jo længere du bliver.
Når du italesætter din oplevelse bliver du beskyldt for at tage fejl, misforstå eller være mistroisk.
Bliver han taget på fersk gerning bliver du beskyldt for at være smålig og hysterisk, der skete jo ikke noget, du ender med at opleve det er dig der er forstyrret og blæser tingene op. Han bagatelliserer sin adfærd.
En psykisk voldelig partner spiller på dine følelser, så du til sidst ikke tør stole på dem.
Til forståelse af gaslighting kan jeg anbefale du ser filmen med Ingrid Bergman der hedder Gaslighting.
Skyld
Skyld er et tema i det psykisk voldelige forhold.
Alle problemer og udfordringer er din skyld.
Din partner har svært ved at reflektere over egne handlinger og adfærd.
Det er også din skyld han reagerer, som han gør.
Påtager han sig ansvar, fremstiller han sig som offer. Prisen for dig er at han nu med største selvfølgelighed retter blikket mod alle dine fejl og mangler og der stopper han aldrig.
Kontrol
Formålet med kontrol er du skal blive. At holde på dig.
Måske bliver du bagtalt og nedgjort overfor andre.
Du begynder måske at trække dig fra familie og venner. Trække dig fra dit sociale liv.
Du bliver mere og mere isoleret og dit liv bliver ikke nemmere, tværtimod.
Psykisk vold er til for at gøre partneren bange for at forlade. Frygten gør du bliver i forholdet.
Hvem er den psykisk voldelige partner?
Det er ofte barnet, den nu voksne, med den utrygge og usikre tilknytningsstil.
Det er opvækstvilkårene, der giver dig billedet af hvordan det er at leve i et parforhold på godt og ondt.
Hvordan der bliver løst konflikter og hvordan uoverensstemmelser bliver landet igen.
Det vores forældre ikke magtede, danner vi overlevelsesstrategier for at overleve. Disse overlevelsesstrategier eller forsvarsstrategier kunne være gode nok i barndomsfamilien, men anvender du dem i dit parforhold laver de ofte en grusom ballade.
Det kan være du oplevede det var bedst at klare dig selv, da du ikke kunne regne med nogen. Da du igen og igen blev afvist følelsesmæssigt. Denne overlevelsesstrategi kan hæmme nærheden og fællesskabet med partneren, samhørigheden udebliver, du ender alene eller frygter at ende alene.
Du bliver måske grænseoverskridende/ psykisk voldelig fordi du er så frygtelig bange for at blive forladt og være alene.
Tætte kærlighedsrelationer bliver svære.
Fordi den psykisk voldelige partner har oplevet og benytter sig af foragt, dominans, beskyldninger og er fjendtlige, kritiske og vrede.
Har svært ved at se den andens perspektiv
Dette skubber partneren væk, trods det er det modsatte der ønskes. Dette er den indbyggede katastrofe som udspilles på partneren.
Den psykisk voldelige/grænseoverskridende har selv ansvaret for at erkende sine problemer og finde og modtage hjælp.
Hvem bliver udsat for psykisk vold?
Den der har svært ved at sætte sine grænser.
Sige klart og tydelig ja tak og nej.
Den der har svært ved at mærke og udtrykke sine følelser og behov.
Den der aldrig har følt sig tryg og værd at elske.
Dig der har oplevet kærligheden betinget af det du gør.
Dig der har det svært med selvværdet, den du er… hvorvidt du føler du er værd at elske.
Måske var der i din barndom tale om følelsesmæssig omsorgssvigt.
Valg af parterapeut
Ignorer ikke tvivlen, følelserne, fornemmelserne og oplevelserne.
Tag dig selv alvorligt og find en parterapeut du har tillid til at dele de uforståelige fænomener med.
Ellers ødelægger skylden, skammen og kontrollen dit liv. Ødelægger din tro på samhørigheden og fællesskabet. Ødelægger relationen og den nærhed du brændende ønsker at etablere.
Ødelægger intimiteten og respekten.
Om det er mig der skal hjælpe dig, er du velkommen til at finde ud af ved at ringe og få en snak, tøv ikke med at kontakte mig, jeg ved det er svært at tage det første skridt, det lover jeg, jeg er meget opmærksom på.
Alt forskning viser det er relationen som vi skaber, der er den vigtigste helende faktor.
Jeg ved det er vigtigt at søge blandt flere for at finde netop den parterapeut du har tillid til og finder tryghed hos, derfor er det ganske uforpligtende at kontakte mig.
Kærlig hilsen
Hanne Christensen
Psykoterapeut & Parterapeut
Har du behov for mere uddybende litteratur kan jeg varmt anbefaler at du læser videre i Psykolog Signe M. Hegestand bog (mix af faglitteratur og selvbiografiske oplevelser) Psykisk vold, sådan kommer du videre…