Tilknytningstraumer er en stresstilstand og viser sig ved at frygten ofte ender med at sætte sig til sygdom. Du lever mere eller mindre konstant i forsvaret kæmp, flygt eller frys. Måske har du trukket dig fra livet med nære relationer. Et ensomt liv. Måske lever du som var du på flugt i en evig rastløshed.
Hvordan er tilknytningstraumer opstået?
I et opvækstmiljø præget af stress og frygt, hvor du er under konstant pres, hvor du ikke ved hvordan dine voksne reagerer og hvilken adfærd du kan forvente, fordi de reagerer forskelligt fra dag til dag. Det skaber så stor usikkerhed og angst at du ikke har fået ro til at udvikle dig og lære. Koncentrationen forsvinder, tomhed, forvirring og svimmelhed bliver beskyttelsen mod de meningsløse og uforståelige opvækstvilkår.
Som voksen kan du dulme den psykologisk smerte fra en uforudsigelig barndom med forskellige former for misbrug for at søge lindring og for at distrahere dig selv.
Tilknytningstraumer er opstået over lang tid ofte igennem hele barndommen.
I forhold til tilknytningstraume er spørgsmålet ikke, hvad der skete, men med hvem, det skete. For et barn findes der ikke noget større traume end at miste følelsen af sikkerhed og tryghed. Et tilknytningstraume er et dobbelttraume, fordi der både sker noget truende og smertefuldt, og fordi det sker i en tilknytningsrelation, det vil sige med de voksne, som skulle beskytte barnet. Tilknytningstraumer inkluderer alt, hvad der forstyrrer barnets tygge base og sikre havn i familien.
Alle børn er utrolig sårbare overfor hård tale, et vredt tonefald, onde øjne, mangelfuld eller ukærlig berøring, slag, negative kommentarer, konflikter, skænderier, slagsmål, voldsom støj og alt hvad der i det hele taget kan medvirke til en trykkende, truende og fjendtlig stemning i dets nærmeste omgivelser.
Hvordan viser tilknytningstraumer sig?
Det kan være svært at se det dysfunktionelle opvækstmiljø som grunden til senere psykisk og fysisk sygdom eller misbrug, at de tidlige frygtbaserede opvækstvilkår også kan sætte sig som fysiske sygdomme er måske ikke det mest nærliggende.
Ofte husker du ikke din barndom og vil gerne fremstille dine forældre som gode og omsorgsfulde og vil gerne se dem i et lys af kærlighed og som dine beskyttere – drømmeforældrene – og derved ser du ikke din virkelighed og bliver din egen største fjende for forandring og heling.
Ikke alle forældre beskytter deres børn.
Ikke alle forældre elsker deres børn.
Nogle børn har så mange oplevelser af at være uønskede, forladte i hjælpeløshed og håbløshed at de lukker af til deres smertefulde følelser for at overleve.
Det er alle de følelser der er lukket af for, der senere kan sætte sig til sygdom og misbrug. Misbrug som kan have udtryk af forskellige former for selvdestruktiv adfærd.
Hvad er et tilknytningstraume?
Når nærhed og sikkerhed ikke kan etableres med forældrene, fordi de er afvisende, fjendtlige, utilgængelige, passive, ængstelige, deprimerede, uforudsigelige, skræmmende eller skræmte, efterlades barnet alene med sin frygt og må underkaste sig, hvad end det udsættes for fordi det ikke har andre steder at gå hen. Dette er definitionen på et tilknytningstraume; at være efterladt alene med ubærlig frygt og smerte.
Tilknytningstraumet skyldes et følelsesmæssigt relationelt omsorgssvigt og er svært at få øje på og derfor også at forstå rækkevidden af og svært at sætte ord på.
Hvordan hjælper terapi på tilknytningstraumer?
Det er gennem dine forældre, at du lærer livets rytme at kende og derigennem at regulere dig selv – at blive i stand til at overleve og håndtere det du kommer ud for -.
At kunne trække dig væk fra det farlige eller usunde og tilnærme dig det, som er godt for dig. At skelne gennem din opmærksomhed og ved at mærke hvad det gør ved dig.
Barnet kun kan lære denne fine og komplekse dans med livet og selvet, hvis omsorgspersonen mestrer at skabe ro og balance i sine egne tanker og følelser.
Det er her du inviterer psykoterapeuten ind i dit voksne liv for i en periode at være en erstatning for dine forældre der ikke kunne være dit lille barns trygge base.
Vi kan som voksne give os selv optimale betingelser for at udvikle et tillært trygt tilknytningsmønster ved at gå i psykoterapi, så vi kan leve vores liv på sådan en måde, at det tager hensyn til de symptomer, vi måtte have udviklet som en konsekvens af et tidlig stress og traume.
Det er ikke sikkert, du kan slippe af med alle symptomerne, men du kan med stor sandsynlighed bedre forholde dig til dem og leve mere fredeligt med dem, når du forstår, hvad de handler om. Når du indser, at dine symptomer ikke er dig, men handler om det, der blev gjort imod dig eller som konsekvens af det dine forældre ikke var i stand til at give dig.
Valg af psykoterapeut
Om jeg er den rette psykoterapeut er du velkommen til at undersøge ved at ringe og få en snak, jeg ved det for nogen kan være utroligt vanskeligt at tage kontakt, tøv ikke, jeg ved godt det kan være rigtigt svært.
Kærlig hilsen
Hanne Christensen
Psykoterapeut & Parterapeut
www.kbhpsykoterapi.dk