Fra at have været det omsorgssvigtede barn til være den voksne, der kan nyde og mærke lysten til livet. Føle du er elsket og værdig til nærheden, kærligheden og det gode liv.
Omsorgssvigt er udviklingstraumer (traumer begået mens barnet er i udvikling) og tilknytningsforstyrrelser (den tidlige svage eller manglende tilknytning til far og mor gentages, når der senere i livet etableres nye voksenrelationer).
Så dette kan være grunden til et vanskeligt voksenliv.
Heraf opstår PTSD, angst, depression og stress og mange andre svære følelser.
Ikke alt omsorgssvigt er synligt dvs. fysiske belastninger som vold og misbrug, meget kan være usynligt dvs. psykiske forhold, der er svære at italesætte, fordi man tror, at det er normalt at leve og kommunikere, som man gjorde i barndomshjemmet.
Du kan være vokset op med en far eller mor, der havde et misbrug og derfor sidde fast i en adfærd som voksen barn af en misbruger.
Det kan være skamfuldt.
Det skaber dybe ar på sjælen, det kan skabe en meget stor selvtillid, der dækker over smerten ved et manglende selvværd og en mistet værdighed.
Det kan skabe perfektionisme og kontrol.
At kontrollere alt (ubevidst) skaber nye vanskeligheder, og det kan opleves som om omgivelserne kæmper imod. Det er ikke dig personligt men din kontrollerende adfærd, der skaber kamp og afstand.
Det kan gøre det svært at være i nære relationer. Der er så frygtelig mange hemmeligheder, der skal passes på.
Man bliver bange for at blive svigtet og forladt igen, når andre opdager, hvilken opvækst man har haft.
Man vil gøre alt (ubevidst) for at beskytte sin sårbarhed hellere være alene end at miste samhørigheden igen, det tåles ikke.
Det er forandringen der ikke tåles, nervesystemet kan ikke finde balancen igen, når følelserne kommer alt for voldsomt i spil, som de jo nogen gange gør i samværet med mennesker, vi gerne vil.
Det at miste, at blive forladt og svigtet igen bliver (ubevidst) for smertefuldt, man holder (ubevidst) en afstand til andre og følelserne, fordi nervesystemet ikke tåler de store udsving længere. Du har alt for ofte og alt for længe været overbelastet af disse store svingninger deraf udviklingstraumerne.
Hen mod glæden ved livet og de nære relationer
Når du i psykoterapien (dialogen med mig) får hjælp til at tale om dine opvækstvilkår, til at leve med det værst tænkelige uden at opleve, at du er på evig flugt – flugt fra smerten, flugt fra billederne fra dengang, flugt fra at mærke angsten igen og igen eller på flugt fra dine relationer…
Eller ved (ubevidst) igen og igen selv at gen-iscenesætte traumet med forandringer, skift og følelserne i vild panik, for at livet bliver som det plejer, den eneste form for tryghed du kender. Som du ikke aner du selv skaber, og hvordan du skal stoppe.
Som gør du føler du er faret vild.
Så vil du opleve lettelse og frihed, nu får du mulighed for at vælge til og fra.
Du kan være med smerten, svigtet, ensomheden og forladtheden.
Når du oplever og erkender, hvor svært det er for dig at være i tætte relationer, bliver du stærkere og mere modig og kan begynde at nyorientere dig og handle på en måde, der er god for dig. Du får langsomt mod på og lyst til at skabe og indgå i tætte relationer, blive en del af fællesskabet og mærke samhørigheden.
Du tør være sårbar, være synlig med din sårbarhed, nogen gange beskytte den og andre gange vide, at du kan beskytte den, hvis det bliver nødvendig.
Det gør dig tryg i et forhold.
Det gør dig tryg at opleve livet ikke er farligt, men nogen gange frygteligt smertefuldt…
Du går ikke i stykker, men det kan føles sådan.
Opvæksten påvirkning
Når barnet igennem opvæksten påvirkes igen og igen af manglende omsorg og beskyttelse, lever uden et sikkert sted, bliver udsat for vold, bliver overladt til sig selv uden en stabil meningsfuld voksenkontakt, går voksenlivet meget nemt hen og bliver problematisk og svært at agere i.
De vanskelige opvækstvilkår viser sig ofte i nære forhold (parforholdet eller det manglende parforhold) i voksenlivet.
Det kan blive vanskeligt at skabe relationer, vedligeholde relationer eller svært at slutte en relation, tage afsked eller sige farvel. Eller bare sige nok er nok, at holde sine grænser…
Den voksne kommer til at bære på en stor sorg, en udefinerbar svær sorg over alt det hun ikke fik.
Det kan blive vanskeligt at blive far eller mor, det kan blive vanskeligt at være den gode nok forældre, vi alle ønsker at være for deres børn.
Det er svært at give noget videre, man ikke selv har fået med i livet.
Som voksen går helingen gennem terapien, samtalen om dig.
Omsorgssvigt og udviklingstraumer
At tale om udviklingstraumer og omsorgssvigt i terapien er ikke noget quickfix, det er det lange seje træk. Omsorgssvigt, udviklingstraumer og tilknytningsforstyrrelser er bygget op igennem barndommen, svære oplevelser i forlængelse af hinanden, dag efter dag, og derfor er det en længerevarende proces, der skal ses som værende sideløbende med dit i øvrigt gode og super velfungerende liv (set udefra).
Du er ikke alene, men det kan føles sådan.
At tale om sine oplevelser, tanker, følelser og handlinger man ikke er stolt af giver en lettelse og ud af lettelsen vokser friheden, friheden til at vælge hvordan du vil leve, og hvordan du vil have din fortid med dig.
Du er ikke forkert og utilstrækkelig, du er unik.
Jeg vil hjælpe dig med at genfinde din værdighed og dit selvværd.
Du er født med det, men du har tabt det undervejs i tilpasningen til dine vanskelige vilkår.
Du får i terapiforløbet øje på mange nye ressourcer, som altid har boet i dig, men aldrig er blevet udlevet, fordi du har forsøgt at overleve i de oplevelser, du har haft, der har begrænset dig, måske givet dig tunnelssyn indad – ind i dig selv.
Du lever som om du skal løse alt inde i dig, du glemmer at kigge ud i verden, du bærer ikke ansvaret for din opvækst, men det er dit ansvar i dag at finde en måde at leve med dine vilkår.
Du skal ikke være offer længere, du skal være en ansvarlig voksen, der står fast og kan se klart. En voksen der tør tage ja’ ets ansvar og nej’ ets konsekvens.
En voksen der er vokset op og præget af vanskelige vilkår men ikke er vanskelig eller udstødt (længere).
Nu skal du leve, leve som den du er på godt og ondt. Leve med din historie og drage det gode ud af den. Du er værdig, og du værd at elske, uanset hvordan det føles at være dig.
Du er ikke alene om at have det svært, du er en af mange opvokset i vanskelige vilkår med omsorgssvigt, udviklingstraumer og tilknytningsforstyrrelser i bagagen.
Med kærlig hilsen
Hanne Christensen
Psykoterapeut og Parterapeut