Tidlig omsorgssvigt har en vedvarende negativ effekt på hjernens udvikling. Hjernen formes af de tidligste erfaringer. Mishandling i barndommen er ikke noget du vokser fra. Det er et onde du må se i øjnene og konfrontere. Mærke hvad gjorde ved dig, hvis du vil opnå glæden, roen og de nære livgivende relationer.
Ingen vokser op under ideelle omstændigheder og du ved heller ikke hvad de ideelle omstændigheder er for dig. Hvert liv er svært på sin egen måde.
Du har din helt egen sårbarhed. Som kun du er ekspert på. Som du lære at kende gennem dine terapeutiske samtaler med mig.
Det vi ved er at den gode start i livet er at have gode nok forældre der hjælper barnet til at blive en selvberoende og kompetent voksen, opvokset omgivet af stabile og forudsigelige voksne, forældre der kunne glæde sig over barnet, opmuntre til nysgerrighed og som kunne organisere barnets kommen og gåen.
Som kunne være gode nok rollemodeller for barnet med hensyn til egen omsorg og i omgangen med andre mennesker.
Prøv at reflektere over følgende spørgsmål
Føler du dig til tider afskåret fra dem du elsker?
Er du til tider eller måske ofte ude af stand til at finde glæden i dit liv?
Er du fanget et sted, du kun ønsker at flygte fra?
Erindringens ubærlige tyngde
Mangler i opvæksten, kommer til udtryk senere i livet. Et barn der er blevet vedvarende ignoreret eller ydmyget, vil komme til at mangle selvrespekt.
Børn der ikke har fået lov at hævde sig, vil få svært ved ar forsvare sig som voksen.
De voksne der er blevet brutalt behandlet som børn, vil som voksne bære rundt på stor sorg og en ulmende vrede, der kan kræve meget energi at holde nede.
Forholdet til andre vil også lide. Jo tidligere i livet du oplever smerte og savn, jo mere tilbøjelige er du til at fortolke andres behandling som noget, de gør for at skade dig som en bekræftelse på at du vil blive såret, skuffet, afvist og forladt.
Traumatiske genopførelser eller gentagelses tvang fra opvæksten, hvor det er svært at vide hvorvidt du er i sikkerhed eller i fare, stammer fra forældrenes skifte i humør og adfærd som kom af indre omskiftelige omstændigheder ikke ydre synlige meningsfulde omstændigheder.
Dette skabte et uforudsigeligt skræmmende drama og kaos, du aldrig kunne finde mening i og navigere i, så du kunne beskytte dig selv eller søge væk. Og det gentager du ubevidst senere i livet og det gør dig usikker i forhold og andre relationer.
Livet splintres af overvældende hændelser
Du mister evnen til at føle dig fortrolig med din dømmekraft og mister din evne til at føle dig hjemme i egen krop og i verden.
Når dit kort over verden bliver tegnet af traumer, overgreb, følelsesmæssig eller fysisk omsorgssvigt, vil du prøve at finde genveje til glemsel. Da du sikkert kun forventer at møde afvisning, latterliggørelse og afsavn.
Derfor er du ikke særlig tilbøjelig til at søge nye veje eller afprøve nye muligheder, du er vant til det fører til nederlag.
Det handler ikke om manglende mod men om at gentage det du er vant til og på denne måde bliver du faktisk selvdestruktiv. Du gentager helt ubevidst overfor dig selv, det andre gjorde ved dig tidligere.
Dette fanger dig i angst, depression, forladthed og ensomhed. Alene og uden for, hvor du ikke møder den erfaring, der vil ændre din verden.
At være traumatiseret
Traumatiserede mennesker sidder fast, du er standset i din udvikling, har svært ved at integrere nye erfaringer.
At være traumatiseret betyder, at du bliver ved med at indrette dit liv som om de traumatiske forhold stadig pågår.
Fordi dit liv nu forurenes af fortiden, får du svært ved at skille nutid og fortid i visse situationer.
Din energi bliver rettet imod at undertrykke dit indre kaos i stedet for mod dit spontane engagement i det livet også tilbyder dig.
Psykiske problemer opstår, når dine indre signaler ikke slår til, når dine indre landkort ikke fortæller, hvad du har brug for. Du bliver paralyserede, du fryser fast og du bryder sammen.
Det er vigtigt at skelne mellem opvækst traumer fra en barndom med omsorgssvigt og pludselige opståede traumer fra hændelser sket i nutiden, de skal behandles helt forskelligt for at du heles.
Hvordan finder jeg vejen videre
Ignorer ikke smerten, tvivlen, følelserne, fornemmelserne og dine oplevelser. Flygt ikke fra dine behov mere. Slip hemmelighederne løs i et trygt rum, så de ikke sabotere dit liv mere.
Tag dig selv alvorligt og vælg dig selv til. Din selvrespekt, din værdighed er vigtigt.
Find en psykoterapeut du har tillid til, der vil hjælpe dig med at erkende, opleve og bære hvad dit liv har budt dig af smerte, vrede, glæder og sorger. Du får det bedre når du ved hvad du ved og føler hvad du føler.
Står ved dig selv. Uanset hvad andre mener eller tåler at høre.
Ellers ødelægger skylden, skammen og angsten dit liv. Ødelægger din tro på samhørigheden og fællesskabet.
Fratager dig at bruge dit mod, føle stolthed og få det liv du drømmer om med livsglæde og nære relationer.
Ødelægger dine relationer og den nærhed du brændende ønsker at bevare eller at etablere.
Ødelægger tilliden, intimiteten og respekten. Ødelægger din glæde ved ar være i relationer.
Om det er mig der skal hjælpe dig, er du velkommen til at finde ud af ved at ringe og få en snak, tøv ikke med at kontakte mig, jeg ved det er svært at tage det første skridt, det lover jeg, jeg er meget opmærksom på.
Alt forskning viser det er relationen som du og jeg etablerer, der er den vigtigste helende faktor.
Jeg ved det er vigtigt at søge blandt flere for at finde netop den psykoterapeut du har tillid til og finder tryghed hos, derfor er det ganske uforpligtende at kontakte mig.
Kærlig hilsen
Hanne Christensen
Psykoterapeut & Parterapeut
www.kbhpsykoterapi.dk
Ønsker du at fordybe dig yderligere, kan jeg anbefale dig at læse Bessel van der Kolk, professor i psykiatri ved Boston University og leder af the Trauma Research Foundation i Brookline. ”Kroppen holder regnskab” Hjerne, psyke og krop i heling af traumer.