Min erfaring som psykoterapeut er at målet er øget opmærksomhed
Når jeg i løbet af det terapeutiske forløb spørger ind til din barndom og dine forældre er der en mening.
Spørgsmålet kan for nogen forekommer irrelevant, farligt eller angstprovokerende.
Nogle klienter bliver vrede. Andre kommer til at føle sig illoyale, andre igen mærker skyldfølelsen.
Det er ok, der er ikke noget her, der er rigtigt eller forkert.
Barndommen, tiden dine forældre har formet dig, er vigtigt at i tale sætte, at mærke og tage stilling til. For at forstå hvordan dine overlevelsesstrategier er opstået og hvordan du er blevet den du er.
Opdage hvordan du kommer videre og slipper de overlevelsesstrategier, der ikke er nødvendige længere.
Indse hvordan du vil have din historie med dig og hvad den må fylde i dit liv.
Tage stilling til om den adfærd og de værdier du har fået bringer dig et godt sted hen og giver mening.
Baggrunden for overlevelsesstrategier/forsvarsmekanismer
Måden du idealiserer dine forældre er ofte grundstrukturen i dine overlevelsesstrategier/forsvarsmekanismer.
Ureflekteret forældre idealisering har en høj pris.
Det vil sige, hvis du insisterer på at have haft en god barndom uanset virkeligheden.
Kan du ikke se dine forældre som de er eller var, kan du heller ikke se dig selv.
Det er vigtigt, du finder modet til at se på andre uden fordømmelse for at turde se og stå ved sig selv.
For at tro på du også er god nok.
Og derved komme idealet om det perfekte til livs.
Vi bliver menneskelige når vi fejler måske igen og igen.
Måske kommer du så i kontakt med følelsen af skam, skyld, angst og tristhed…
Følelser du blev styret af i barndommen.
Det er ubehageligt og handlingslammer, hvis du blot lader stå til og lade dine gamle overlevelsesstrategier træde i kraft igen.
Du må i gang med et stykke personligt arbejde, hvis du vil have det fulde udbytte af dit liv.
Det er kun dig der kan give dit liv mening.
Derfor er det op til dig at nå dine drømme, hvis det kniber med din livskvalitet.
Case
Hvis din overlevelsesstrategi er, at du ser alt det negative hos andre (projektion) i stedet for at vedkende dig dine egne problematiske sider, kommer du nok ikke så ofte i terapi.
Du kan have svært ved at se sig selv. Du definerer ofte andre og syntes de er mærkelige eller underlige.
Derfor kan dine omgivelser føle sig uelskelige, værdiløse, forkerte og utilstrækkelige.
Dine nærmeste ser jeg derimod ofte.
De lider af lavt selvværd. Tænker dårligt om sig selv ”jeg er ikke god nok”. Har svært ved at få øje på deres styrker og det unikke i dem selv.
De gør sig selv dårligere end de er for at bevare idealiseringen af forældrene.
De beskytter sig mod at opleve/føle de ikke er/var elskede. Indtil de ikke magter at leve med angsten og tristheden mere.
Indtil de ikke længere magter at skjule deres unikke selv.
Var du eller er du en af de nærmeste i dag?
Du havde en god overlevelsesstrategi en gang, der beskyttede dig mod at føle dig uelsket, nu er den ikke nødvendig mere, nu må du lære at elske dig selv.
Nu laver din overlevelsesstrategi – forældre idealisering – forstyrrelser i dine relationer og i dit kærlighedsliv.
Nu behøver du ikke holde fast i billedet af dine forældre som stærke, kompetente og kærlige.
Nu skal du finde modet til at forholde dig til din virkelighed.
Måske har du ubevidst tidligt i dit liv besluttet dig for at klare dig selv, være uafhængig, det er ikke så hensigtsmæssigt mere, hvis du f.eks. vil være i et kærlighedsforhold med nærhed og intimitet.
Du kan svinge mellem at føle dig fantastisk og værdiløs.
Skal din partner blive ved med at understøtte din (vaklende) stolthed og blive ved med at overbevise dig om, du er elsket og god nok slides parholdet op.
Kærligheden, nærheden og intimiteten dør.
Dine relationer til andre tømmes for ressourcer, det udmatter og dræner at skulle have opmærksomheden rettet mod en andens (manglende) velbefindende og være ansvarlig for denne.
En der måske ikke kender sine behov eller tør udtrykke dem. En der måske slet ikke vil vedkende sig sine følelser.
Dine overlevelsesstrategier kan få alvorlige konsekvenser, hvis du ikke bliver opmærksom på dem, måske holder du andre på afstand igen og igen selv om du ønsker nærhed og intimitet.
Måske lever du alene af skræk for at du må udslette dig selv igen for at være nær en anden.
Måske vælger du igen og igen ubevidst en kontrollerende partner
Fremtiden
Psykoterapi starter hvor du er lige nu.
Et psykoterapeutisk forløb er hos mig ikke et quickfix. Vi ændres os kun langsomt, et lille skridt af gangen og det tager tid.
Vil du have mere nærhed, intimitet og kærlighed ind i dit liv, så vælg at gå i psykoterapi hos en dygtig og professionel psykoterapeut og blandt meget andet se på, hvad du har med i bagagen fra din barndom.
I et psykoterapeutisk forløb finder du ind til din kerne, mærker hvad der føles godt og beslutter hvad du vil og ikke vil. Tør være tydelig og få modet til at tage konsekvensen af dine valg og formidle dem på en venlig og empatisk måde.
Når du vælger mig som psykoterapeut finder du ind til din kerne, mærker hvad der føles godt og beslutter hvad du vil og ikke vil. Tør være tydelig og får modet til at tage konsekvensen af dine valg og formidle dem på en venlig og empatisk måde.
De kærligste hilsner
Hanne Christensen
Psykoterapeut og Parterapeut i København