2398 5826

Online psykoterapi og parterapi uanset hvor du befinder dig...

Online psykoterapi og parterapi kan foregå over skype eller facetime.

Få mere information om individuel psykoterapi og parterapi online her…

Få mere information her

Online psykoterapi og parterapi uanset hvor du befinder dig...

Online psykoterapi og parterapi kan foregå over skype eller facetime.

Få mere information om individuel psykoterapi og parterapi online her…

Få mere information her

Grænsestress – stå fast, når du siger nej…


Når du siger ja påtager du dig et ansvar, når du siger nej har det en konsekvens

Ingen behøver forstå dine følelser og grænser, dit nej skal bare respekteres

Lad dig ikke kostes rundt af påduttet skyldfølelse, når du siger nej

 

Er dine personlige grænser beskadigede eller svækkede af dine tidlige tilknytningspersoner, er der risiko for, at du bliver offer for skruppelløse, grådige eller grænseløse menneskers misbrug (igen og igen).

Du tror måske ikke det er en mulighed for dig at sige nej eller stop og blive hørt og respekteret.

Det er muligt og det er ikke noget quickfix at lære, det skal trænes, du skal turde være nybegynder og øve dig…

Modet til at ved dig selv

Med modet følger angsten, med angsten følger skammen.

Find modet til at være tydelig og hold fast i dit nej, din afvisning, og vær ligeglad med om du bliver forstået, bare du bliver respekteret.

Følelsen af skyld og skam, vrede og gråd samt angsten der følger med, når du skal være modig, skal du for en tid kunne tåle at være med.

Være med både dine egne og andres følelsesmæssige udtryk, uanset hvor uhensigtsmæssige de er eller hvor ondt det gør på dig, for igen at kunne genindtage dit liv med dine sunde grænser.

Du er født med sunde grænser, de er blevet tilpasset det dine forældre tålte. Det er det der er blevet dit problem i dag.

Dem du skal sige fra overfor ønsker måske ikke dine grænser og følelser, de vil have det som de plejer, det de forstår. Det de er vant til.

De vil derfor som oftest ignorere dine følelser og behov, måske bebrejde dig og skælde ud, indtil de får deres vilje.

Det har virket indtil nu.

De kan være insisterende til det grænseløse, de kører på indtil du ikke magter mere.

Prisen når du ikke tager kampen op er angst og måske depression. Og dit selvværd.

Måske også mange uoverensstemmelser i dit parforhold, måske afreagerer du der.

Din partner genkender ofte ikke den side af dig, du viser i dine nære pårørendes selskab. Når du mister dig selv.

Måske mister du dig selv når du påduttes skyldfølelse, du får dårlig samvittighed.

Måske bliver du vred og aggressiv overfor din nuværende familie fordi du kommer til at fremstå magtesløs, forkert og utilstrækkelig.

Forventningsfælden

Søg hjælp, du er absolut ikke den eneste der er fanget i forventningsfælden, hvor du vil slippe for at sætte grænser for at tage mere hensyn til andres følelser end dine egne. Uanset hvor skidt du får det.

Det er følelsesmæssig afpresning.

Det er sådan underminerer du dig selv.

Den følelsesmæssige afpresning ødelægger din glæde ved at hjælpe andre, at hjælpe uden anden tanke end ønsket om at skabe glæde. Det er denne dejlige og sunde følelse ved at være hjælpsom du bl.a. får slået i stykker.

Og når du svigter dig selv, går det ud over dit selvværd.

Når du tillader bebrejdelserne eller manipulationerne, tillader du at andre udsletter dit selvværd. Du bliver usikker og utryg, i tvivl om din krops sunde signaler.

Grænsesætning i nære relationer

Nære relationer er kun et trygt rum, så længe man respekterer hinandens grænser og tænker sig godt om, ikke kommer med gode råd, ikke stiller krav, ikke bebrejder eller lufter sine fordomme.

Det personlige rum i nære relationer er det sted, hvor det er vigtigst at kunne sætte grænser.

Og det sværeste sted at sige fra.

Ikke at lade dig træde på i venskabets eller kærlighedens navn. Selv om du kan miste den anden.

Dine grænser og dine følelser er ikke til diskussion, så stop med at begrunde og forklare dig.

Du skal ikke forstås, du skal respekteres.

Dine grænser er til for at beskytte dig. Og dine grænser er helt personlige.

Dine grænser er et selvstudium

Ingen har gået præcis din vej før dig, derfor må du selv træde sporet.

Opleve og sanse for at finde ud af, hvad der er godt for dig. Lære at mærke og agere på dine følelser.

Og tåle andre ikke bakker op eller er enige. Tåle at være en sund egoist.

Dine grænser, følelser og behov bliver ofte et svært selvstudium, da du ikke har lært at sætte grænser og mærke dig selv, men lært at respektere de grænser og behov du fik udstukket tidligt i livet af de personer du var knyttet til.

Du kan desværre ikke undgå at møde behovet for at kunne sætte grænser overfor andres egoistiske, hensynsløse, krævende og grænseoverskridende adfærd.

Du mærker dine grænser, du føler dine grænser. Dem kan du ikke tænke dig til.

Hvordan sætter du dine grænser

Et nej sagt med et venligt smil vil heldigvis afvæbne de fleste. De vil lytte og respektere dig fordi jeres relation er værdifuld.

Når du siger tingene venligt og kærligt og den anden oplever du mener det, er den anden ofte modtagelig og lyttende.

Hvis det ikke er tilfældet, bliver det nogen gange svært at bevare den gode stemning og relation.

Overvej om den person, der ikke lytter og respekterer dig, så fortjener plads i dit liv.

Hvordan finder du støtte til at få genetableret dine grænser, mærke dig selv og italesat dine følelser?

Ignorer ikke tvivlen, følelserne, fornemmelserne og oplevelserne. Flygt ikke fra dine behov mere.

Tag dig selv alvorligt og vælg dig selv til. Dit selvværd er vigtigt.

Find en psykoterapeut du har tillid til, find ind til hvordan du vil leve dit liv.

Ellers ødelægger skylden, skammen og angsten dit liv. Ødelægger din tro på samhørigheden og fællesskabet.

Ødelægger dine relationer og den nærhed du brændende ønsker at bevare eller at etablere.

Ødelægger tilliden, intimiteten og respekten. Ødelægger din glæde ved ar være i relationer.

Om det er mig der skal hjælpe dig, er du velkommen til at finde ud af ved at ringe og få en snak, tøv ikke med at kontakte mig, jeg ved det er svært at tage det første skridt, det lover jeg, jeg er meget opmærksom på.

Alt forskning viser det er relationen som du og jeg etablerer, der er den vigtigste helende faktor.

Jeg ved det er vigtigt at søge blandt flere for at finde netop den psykoterapeut du har tillid til og finder tryghed hos, derfor er det ganske uforpligtende at kontakte mig.

 

Kærlig hilsen

Hanne Christensen
Psykoterapeut & Parterapeut
www.kbhpsykoterapi.dk

Vil du vide mere?

Hvis du har lyst til at vide mere om en behandling hos mig, så er du hjertelig velkommen til at sende en mail eller ringe til mig.





Kontakt

KBH Psykoterapi v/psykoterapeut Hanne Christensen

Adresse:
Amagertorv 14b, 4. sal
1160 København

+45 2398 5826
hanne@kbhpsykoterapi.dk

Find vej

København psykoterapi

København psykoterapi

×

Ring til mig

Skriv til mig

Kontakt os

Har du spørgsmål eller bare ønsker at komme i kontakt med mig - så kontakt mig her eller på tel: 2398 5826


Find vej