2398 5826

Online psykoterapi og parterapi uanset hvor du befinder dig...

Online psykoterapi og parterapi kan foregå over skype eller facetime.
Få mere information om individuel psykoterapi og parterapi online her...

Få mere information her

Online psykoterapi og parterapi uanset hvor du befinder dig...

Online psykoterapi og parterapi kan foregå over skype eller facetime.
Få mere information om individuel psykoterapi og parterapi online her...

Få mere information her

Følelsesmæssig omsorgssvigt…

Grundstenen for bl.a. flinkeskolen, konfliktskyheden og angsten for at være synlig.

Astrid kommer i terapi fordi hun helst vil være usynlig og undre sig over, hvorfor hun udsletter sig selv sammen med andre.

Hun mærker ikke hvad hun vil, har lyst til eller behov for. Nogen gange kæmper hun helt ureflekteret og kommer til at (mis)bruge andre i sin vej mod succes og anerkendelse. Til andre tider er hun handlingslammet og magtesløs.

Astrid er også ambitiøs.

Hun bruger sin energi på jobbet, det private, nære forhold er svært og indviklet.

Astrid har svært ved at vælge og prioritere, hun er trist og deprimeret over hvor hun er i sit indre liv. Hun undre sig over, hvordan hun er nået hertil. Det føles så altafgørende og skræmmende at skjule det der er hende, hun viser andre en personlighed, hun ikke altid bryder sig om.

Hun holder sig tilbage, når der er flere samlet, siger ofte ikke så meget. Føler at hun enten er for lidt eller for meget…

Astrid har det fint, når hun er alene, hun har klaret sig rigtigt flot karrieremæssigt. Hun er virkelig dygtig og vellidt. Økonomien er solid. På mange måder er hun en stærk, dygtig og kompetent kvinde.

Men…

Følelsesmæssigt er det svært at være i nære langvarige relationer, det er nemmere, når der er en konkret opgave der skal udføres i et fælleskab…

Hvorfor…

Samarbejdet er godt fordi Astrid er så vandt til at give plads til sine omgivelser, tage hensyn, træde til side. Lytte og føje sig. I hendes liv er de andre vigtigere end hende. Her kan konfliktskyheden næsten forekomme at være en styrke, fordi hun ikke markerer sig så stærkt eller bastant.

Konfliktskyheden bliver en begrænsning, fordi hun har svært ved at sig til og fra, at være sammen med mennesker der ikke har nemt ved at respektere andres grænser, der kommer hun til kort, der mangler hun ord og handling.

Hun trækker sig stille og roligt og kommer sjældent frem igen, bliver handlingslammet og angst.

Astrid skjuler sin sårbarhed – sine følelser -, da det føles som om, der kan ske en katastrofe, hvis hun viser den side af sig.

Hun kender den ikke, så den er blevet en tikkende bombe, hun gør alt for at holde væk og ude af fokus også for sig selv.

Nærheden med andre er ubehagelig. At tale om sig selv og sine følelser er svært. Selvværdet er ikke udviklet, tværtimod er hun blevet holdt nede med skam og skyldfølelse med følelsen af ikke at være god nok, når hun i barndommen var sig selv.

Og lavede alle de fejl, vi alle må gøre for at finde ud af hvem vi er.

Astrid har haft vanskelige vilkår i barndommen, der ikke var plads til at være den hun er og få opmærksomhed og støtte til sin egen følelsesmæssige udvikling.

Barndommen var en lang rejse af tilpasning, tilretning, irettesættelser og laden som om alt var godt.

Hjemmet var udadtil fint, med god økonomi og en fin facade. Men det følelsesmæssige er blevet tilsidesat og undertrygt. Med hemmeligheder og tavshed for at holde den fine facade.

Med trussel om udelukkelse af fællesskabet og straf, hvis hun talte over sig eller gjorde noget forkert.

Talte over sig med hvad? Gjorde hvad?

Alt.

Dette forkrøbler et barneliv, der bliver til et svært voksenliv at agere i.

Der har været misbrug og psykisk sygdom i familien som skulle holdes hemmeligt og blev som benægtet i en sådan grad, at Astrid er kommet til at tvivle på sine egne følelser og sin intuition, ja hele sin væren i verden og dette er katastrofen.

Hun tror på at livet var normalt som hun fik det fortalt. Det stemte ikke overens med hendes følelser og oplevelser, derfor er hun havnet i et ingenmandsland af tvivl og manglende selvværd.

Der var ingen støtte med omsorg og kærlighed, når hendes liv var svært, når hun oplevede svære stunder med mobning, konflikter med veninderne eller om hun overhovedet var en del af noget fællesskabet.

Hun havde ingen trygge steder at gå hen og søge trøst, hjælp og forståelse.

Senere i livet gjorde den manglende guidning hende ensom.

Astrid har aldrig oplevet hjemmet som et trygt sted med ro og overskud til at se hende og møde hende i hendes behov.

Tværtimod blev hun til grin og hånet, når hun udtrykte sig og viste sin sårbarhed.

Ikke fordi der var noget galt med hende, men fordi forældrene ikke kunne håndtere hverken hendes eller deres egne følelser. Ikke kunne håndtere deres egne indre liv.
Astrid endte med at føle sig forkert, utilstrækkelig, uden selvværd, uden værdi. Uelskelig.

Det er den opfattelse hun har fået med sig af sig selv. Det er de følelser hun helst vil gemme væk, men derved kommer hun til at gemme sig helt, skjule sig, være usynlig.

Hvordan får Astrid det liv med nære relationer hun drømmer om…

Ved at finde en terapeut hun er tryg ved. Hvor hun kan tale om den manglende tilknytning og tryghed i starten af livet, ved at lære sin sårbarhed at kende, ved at opdage at hun er værd at elske, ved at tale om det meningsløse, hun var nød til at tro på for at kunne være i hjemmet.

Tale om alt det der ikke hang sammen, det der blev sagt og gjort som slet ikke stemte overnes.

Finde tilbage til sig selv, finde sin mening med livet, finde ud af hvad der føles dejlig, hvad hun føler afsky over. Finde sin vrede og sin glæde. Finde ud af hvad der er fint og hvornår det er vigtigt at udtrykke sit nej – sin grænse.

Bearbejde angsten, ensomheden og tristheden…

Finde ud af hvordan det gode liv mærkes i hendes krop.

Genkender du noget i Astrids livshistorie er du meget velkommen til at kontakte mig. Få en snak om det måske er mig, der kan hjælpe dig videre i livet.

Med kærlig hilsen

Hanne Christensen

Psykoterapeut og Parterapeut i København

Vil du vide mere?

Hvis du har lyst til at vide mere om en behandling hos mig, så er du hjertelig velkommen til at sende en mail eller ringe til mig.





Kontakt

KBH Psykoterapi v/psykoterapeut Hanne Christensen

Adresse:
Amagertorv 14b, 4. sal
1160 København

+45 2398 5826
hanne@kbhpsykoterapi.dk

Find vej

København psykoterapi

København psykoterapi

×

Ring til mig

Skriv til mig

Kontakt os

Har du spørgsmål eller bare ønsker at komme i kontakt med mig - så kontakt mig her eller på tel: 2398 5826


Find vej