At være opvokset i et hjem med konfliktskyhed skaber børn, der som voksne, tror de ikke er værd at elske…
Samvær består af spydigheder, stikpiller, ironi og sarkasme…
De konfliktskys måde at sige fra på.
Dem der føler sig fortabte i sociale relationer, når de skal sige nej eller være tydelige.
De socialt fortabte tager magten over andre og situationen ved at være uberegnelige ved bl.a. at bruge ironi og sarkasme, stikpiller og spydigheder. De ødelægger den intime samtale, de ødelægger nærværet, de skaber angst og konflikt.
Det er dem, der har svært ved at sætte grænser overfor andre og deres egen adfærd, dem der har svært ved at mærke, hvornår nok er nok.
De føler sig som ofre og skaber ofre med deres adfærd.
Drama og kaos
Nogen gemmer på en skamfølelse så stor og ubehagelig, at de er blevet skamløse i deres sociale omgang med andre.
De overskrider andres grænser og deres relationer ender i drama og kaos igen og igen.
Når samvær bliver utåleligt, er man nødt til at udslette sig selv – sine følelser, at mærke – for at holde ud at være en del af fællesskabet, hvis det ikke er er muligt at udtrykke sit nej eller sit ubehag…
Når det føles forbudt at have sin egen mening, når det er altafgørende at være enig for at bevare den ”gode” stemning, eller når uenighed er forbundet med angst for udstødelse.
Når man ender med at gå rundt på listepoter, fordi den andens følelser kan eksplodere uden ydre grund, eller en grund der ikke giver mening, så kan det opleves som den totale udslettelse af sig selv.
For at undgå det uforståelige drama og kaos.
Stikpiller, spydigheder, ironi og sarkasme
De opleves som en krænkelse, der sårer dybt ind i sjælen og destruerer kærligheden, nærheden og intimiteten imellem os.
Vi må fryse alle følelser ned for at kunne holde ud at være til stede. Vi må give køb på os selv for at være en del af (familie)fællesskabet.
Stikpiller, spydigheder, ironi og sarkasme er den konfliktskys måde at holde andre på afstand og bevare en angstprovokerende magt, som på børn kan opleves som psykisk tortur.
Ingen forstår det slet ikke børn. Det er meningsløst, måske også for den konfliktsky.
Når følelser opleves som farlige
Når noget bliver for følsomt, når følelserne ikke kan holdes nede, når vreden kommer i spil, når sorgen, smerten eller glæden mærkes og ikke tør udtrykkes, eller man ikke aner hvilke ord eller handlinger, der kan bruges, er det for nogen nemmere at bruge ironi og sarkasme.
Så er man også sikker på at bevare magten og skjule sin usikkerhed og utilstrækkelighed.
Børn og ægtefælle betaler en høj pris for at leve i dette meningsløse uforståelige miljø.
Det er aldrig uden omkostninger at blive udstillet som dum, forkert eller utilstrækkelig.
Det barn der er opvokset i en familie, der bruger spydigheder, stikpiller, ironi og sarkasme kommer helt automatisk til at føle sig forkert og utilstrækkelig.
Kommer til at kæmpe med selvværdet og sin værdighed.
Kommer til at gå gennem livet med en skamfølelse, der ødelægger det sociale liv. Barnet der nu er voksen, tror det står skrevet i panden, at det ikke er værd at elske eller være ven med.
Familiens klister
I barndomsfamilien var det ikke tilladt eller muligt at vise egne følelser eller have sin egen mening, det var familiens måde at være i verden på, der var gældende og den eneste rigtige. Det var den måde man holdt familien sammen på.
Familiens klister blev skyldfølelsen.
Du er umulig, det er kun os, der kan holde af dig. Så du må blive her, uanset hvilken adfærd vi har og uanset prisen – dit selvværd og din værdighed.
Når det bliver uforståeligt eller uudholdeligt, er der kun en måde at overkomme dette på; at holde sine impulser tilbage – skamme sig over ikke at kunne være til stede i fællesskabets dynamik.
Vende utilstrækkeligheden indad. Udslette sig selv. Det er min egen skyld, jeg er så dum.
Angst og depression bliver barrieren mod verden.
Børn vil for enhver pris elske sine forældre
Børn bliver ødelagt langt ind i sjælen, når de ikke forstår den voksne, – lever sammen med forældre hvis adfærd er meningsløs – og bliver gjort til grin for dette – de bliver i tvivl om sig selv.
De bliver opslugt af tvivl om eget værd i verden.
Dette skaber tankemylder, giver uro og forstyrrer hjernen.
Børn vil for enhver pris forstå og forstås af forældrene, derfor kommer de til at føle sig forkerte og utilstrækkelige, når de bliver skubbet væk med ufølsomme ord og handlinger.
De vil til enhver tid forsøge at skabe mening også i det meningsløse.
Børnene bliver senere de voksne, der tror, de ikke er værd at elske.
Det føles sådan, men det er ikke virkeligheden.
De er blevet de voksne, der har mistet deres værdighed undervejs i livet.
Af omstændigheder de ikke forstår, det ødelæggende omfang af.
De mærker blot livet er svært, trist og uforståeligt.
Livsglæden er forsvundet, tabt i forvirringen over den meningsløse måde, at være sammen på.
At søge efter mening
Måske er det dig, der fik topkarakterer i Flinkeskolen…
Nu handler det om at sige farvel til den og blive dig og få det liv, du vil trives i.
At søge efter dit livs mening.
Med kærlig hilsen
Hanne Christensen
Psykoterapeut i København