2398 5826

Online psykoterapi og parterapi uanset hvor du befinder dig...

Online psykoterapi og parterapi kan foregå over skype eller facetime.

Få mere information om individuel psykoterapi og parterapi online her…

Få mere information her

Online psykoterapi og parterapi uanset hvor du befinder dig...

Online psykoterapi og parterapi kan foregå over skype eller facetime.

Få mere information om individuel psykoterapi og parterapi online her…

Få mere information her

Derfor er parforholdet også en udfordring…

I alle kærlighedsforhold er der et forløsende element og et krænkende element.

Det krænkende element bliver dit udviklingspotentiale, hvis du tør at kigge ind i dig selv og undersøge, hvordan det kan være du føler du slår dig på din partner igen og igen.

Denne blog er mine refleksioner over ph.d. i socialpsykologi Jytte Vikkelsøe´s bog ”Du forelsker dig aldrig i den forkerte”.

Som så fint beskriver brændstoffet bag alt personlig vækst nemlig

behovet for tryghed og forudsigelighed overfor længslen efter fornyelse og eventyr

Jeg anbefaler varmt at læse bogen, den har mange spændende refleksioner af interesse for alle der elsker hinanden og samtidig undrer sig over, hvordan det kan være det til tider er så svært at være i et nært og intimt forhold.

Som syntes det er svært at holde liv i parforholdet. At holde liv i kærlighedsrelationen.

Hvordan kan det være du bliver ramt af skam, skyld, skuffelser, afvisning og forladthed, når det det du allermest ønsker er kærlighed, nærhed, intimitet og sex?

Et ønske om at skabe samhørighed med en tryg tilknytning. Med ro, respekt, tillid og stabilitet som det bærende.

Hvordan kan det være det er så svært at holde liv i kærligheden…

Jo, det giver faktisk rigtig god mening, når du tager Jytte Vikkelsøe´s betragtninger alvorligt.

Det forløsende og det krænkende element

Jytte Vikkelsø beskriver så fint at du indeholder ”et forløsende element” og ”et krænkende element” i forhold til den partner du forelsker dig i, derfor er den partner du forelsker dig i aldrig den forkerte, men rummer et udviklingspotentiale som du sjældent forestiller dig.

Et udviklingspotentiale der viser sig, når forelskelsen beruselse begynder at aftage. Når du begynder at få den fulde kontakt med dig selv igen og kan se din partner med alle de fuldkommenheder du lagde over i ham/hende og alle de ufuldkommenheder du helst ikke vil forholde dig til, have til at gå væk eller have ændret.

Disse ufuldkommenheder som du ikke kan holde ud er dit eget udviklingspotentiale, det du må lære at forholde dig til i dig selv, det som du ikke ved du er eller ikke vil kendes ved eller er særligt stolt af.

Nu melder virkeligheden sig, du må slippe forestillingen om din kæreste og se klart, hvem din kæreste i virkeligheden er og her møder du så alt det, du måske har skjult om dig selv eller aldrig forholdt dig.

Det kan gøre ondt, det kan være svært.

Forelskelsen

Du forelsker dig i ”det forløsende element”, der hvor du ser dig spejlet som det mest vidunderlige menneske i verden. Alle dine fine kvaliteter bliver pustet op til noget som ingen kun er.

Og hvem bliver ikke høj af at blive set i alt det vidunderlige du også er.

Du rammer virkeligheden med et brag, når du slår dig på ”det krænkende element” hos din partner som er alle de sårede egenskaber, du har med fra dit liv.

Det du frygter andre ser eller det du hader allermest hos dig selv.

Savnet efter omsorg, kærlighed og opmærksomhed at blive set, hørt og elsket præcis som du er.

Det krænkende element hos din partner overså du i forelskelsesfasen

For at være i eventyret, for at hele dig gennem din partner syn på dig. For at være elsket, for at være værd at elske.

De egenskaber du ikke så hos din partner eller helt bevidst overså i forelskelsesfasen er det krænkende element. Det din partner også er. Det der bliver den svære virkelighed.

Det der bliver enten udviklingspotentiale eller afvikling af forholdet.

Du håbede du kunne få helet dig selv sammen med det fantastiske menneske du har forelsket dig i ved kun at se på det vidunderlige du fik.

Du forholdt dig ikke til de sider du ikke var så vild med.

Derfor bliver parforholdets udfordring altid at sætte os i stævne i spændingsfeltet mellem den kreative sjæls længsel og det liv der blot byder på tryghed.

Indfrielsen indebærer uundgåeligt et opgør med skammen. At turde stå ansigt til ansigt med din egen sårbarhed og ufuldkommenhed.

Det er ikke rart og kan være særdeles smertefuldt og skamfuldt.

Det forløsende element

Dækker over alt det vidunderlige du er for din partner, som gør du bliver spejlet som vidunderlig, kærlig og værd at elske, at være den der er værd at gå gennem ild og vand for.

Du bliver set og elsket for alt det du er, set i dit bedste lys uden fejl og mangler eller har oplevelsen af disse fejl og mangler er ubetydelige for din partner.

Du har fundet den kærlighed du altid har drømt om men aldrig turdet håbe du fandt.

Du er i himlen af glæde, tryghed og forelskelse.

Det krænkende element hos dig selv

Det er når du møder dig selv, det som du ikke ønsker at forholde dig til. Dit udviklingspotentiale.

Det du også er som du ikke er særlig stolt af eller måske ikke vil forholde dig til eller har opdaget endnu.

Du dækker over dine fejl og mangler, giver din elskede skylden for at undgå selvhadets smerte.

Du afskærer dig fra begejstringen ved at være i live.

Her opstår den smertefulde afstand mellem jer, I føler pludselig I ikke kan nå hinanden mere, skænderierne tager til, I sårer hinanden og forstår ikke, hvordan I er nået hertil.

I er faret vild, det var så vidunderligt mellem jer og nu kan I ikke nå hinanden længere.

Fordi I kigger det forkerte sted hen nemlig på partneren som den skyldige i stedet for indad i jer selv.

Her starter parterapien ofte som et nødråb, hjælp mig med at åbne min partners øjne for alt det han/hun ikke kan se han/hun gør, der ødelægger vores parforhold.

Jeg hjælper jer med at turde kigge på jer selv og øge selvindsigten, så I igen kan nærme jer hinanden og måske igen opleve at være i eventyr sammen i momenter.

Lytte og forstå hinandens udgangspunkt. Turde vise hinanden jeres sårbarhed.

HVORDAN FINDER DU DEN RETTE HJÆLP

Det er kun dig, der ved, hvad der føles godt for dig og det skal du turde stå ved.

Og hvis samlivet ikke føles godt eller du har svært at formidle dine følelser til din partner, så gør noget ved det.

Lær at mærke efter og del dine indre oplevelser, sanser og følelser med din partner. Tal og lyt til hinanden. Vær nysgerrig på hinanden. Uden at bedømme eller fordømme. Der er det der er.

Jeg vil gerne hjælpe jer videre.

I skal skabe det bedste samliv, uanset hvilke vilkår livet har givet jer som udgangspunkt.

Lad ikke skyldfølelse og skam skabe hemmeligheder mellem jer, betro jer til hinanden, når I deler jeres sårbarhed bliver I stærkere sammen.

Alle fortielser og hemmeligheder skaber afstand.

Misbrug opløser relationen. Opløser alle relationer og efterlader alle – specielt børnene – med svære ar på sjælen.

Vejen videre

Jeg siger ikke det er nemt og at der er en lige vej, jeg ved der er en vej og den skal I finde med min hjælp og turde betræde den sammen ved at kigge ind i jer selv for at holde jeres kærlighedsforhold i live, for at kunne blive ved med at holde af at være i forholdet.

I holder jeres parforhold i live ved at udvikle jer sammen ellers ender det ofte med at I går hver til sit.

Skilsmisse er for langt de fleste en barsk omgang.

Om det er mig der skal hjælpe jer, er I velkommen til at finde ud af ved at ringe og få en snak, tøv ikke med at kontakte mig, jeg ved det er svært at tage det første skridt, det lover jeg, jeg er meget opmærksom på.

Alt forskning viser det er relationen som I og jeg etablerer, der er den vigtigste helende faktor.

Jeg ved det er vigtigt at søge blandt flere for at finde netop den parterapeut I har tillid til og finder tryghed hos, derfor er det ganske uforpligtende at kontakte mig.

Kærlig hilsen

Hanne Christensen

Psykoterapeut & Parterapeut

www.kbhpsykoterapi.dk

Vil du vide mere?

Hvis du har lyst til at vide mere om en behandling hos mig, så er du hjertelig velkommen til at sende en mail eller ringe til mig.





Kontakt

KBH Psykoterapi v/psykoterapeut Hanne Christensen

Adresse:
Amagertorv 14b, 4. sal
1160 København

+45 2398 5826
hanne@kbhpsykoterapi.dk

Find vej

København psykoterapi

København psykoterapi

×

Ring til mig

Skriv til mig

Kontakt os

Har du spørgsmål eller bare ønsker at komme i kontakt med mig - så kontakt mig her eller på tel: 2398 5826


Find vej