2398 5826

Online psykoterapi og parterapi uanset hvor du befinder dig...

Online psykoterapi og parterapi kan foregå over skype eller facetime.
Få mere information om individuel psykoterapi og parterapi online her...

Få mere information her

Online psykoterapi og parterapi uanset hvor du befinder dig...

Online psykoterapi og parterapi kan foregå over skype eller facetime.
Få mere information om individuel psykoterapi og parterapi online her...

Få mere information her

Frygten for afvisning…

Afvisningens smerte er blevet frygten for at vælge. At være synlig. At tage fejl. At lave fejl. Frygten for at blive fravalgt. Frygt for kritik og bebrejdelser, frygt for aldrig at være god nok.

Alt det der gør dig menneskelig, når du tør være med din sårbarhed.

Den sårbarhed du har med dig, der er opstået af de vilkår der var, der hvor du voksede op.

Undgår du kontakt, fordi du frygter at blive afvist, er du blevet afvisningsfølsom, måske er du endt med at stå mere alene end du har det godt med…

Er du blevet afvist mange gange i dit tidlige liv, ved at føle dig negativt bedømt, kritiseret eller bebrejdet, udelukket eller mobbet, når du viste hvem du var, viste dine følelser, viste dine behov eller drømme eller bare var synlig som dig med din glæde og gode energi…

Magter du ubevidst ikke mere afvisning?

Har du trukket dig fra livet med nære relationer?

Eller opsøger du ikke nye relationer og slet ikke en partner.

Ikke at du nødvendigvis er bevidst om dette, men at det faktisk er det du er nået frem til i din adfærd.

At du ubevidst skjuler alt det fine der er dig, alt det unikke der kendetegner dig.

Ved at holde andre på en vis afstand.

Måske er du i dag stivnet i tidligere tiders afvisninger, så du næsten bliver retraumatiseret, når du går ud og er synlig.

Opsøger kontakt.

Det er helt ubevidst, hvor meget der er på spil for dig.

Det kan være forbundet med så stor en smerte/frygt, at du oplever, det er mere sikkert at være alene, beskytte dig mod nærhed og intimitet.

 

Ensomhedens smerte

Et liv uden kontakt, uden fællesskab, uden samvær bliver ofte et ensomt og meningsløst liv, det bliver ensomhedens smerte, der fylder. En form for beskyttelse mod den kontakt, der kan aktivere afvisningens smerte.

Frygten for afvisning kan holde dig fra at søge job, forhandle mere i løn, gå på date, opsøge dine medstuderende og indlede en snak eller gå ud og møde nye mennesker, tage imod en invitation.

Tegn på afvisningsfølsomhed kan være

Bekymring for hvad andre tænker

Behov for anerkendelse og bekræftelse

Undgåelse af situationer der kan indebære afvisning

Isolation

Tilbageholdelse fra sociale invitationer

Lavt selvværd

Skyldfølelse over det du gør

Skamfølelse over den du er

Vrede

Høje krav til dig selv

Angst og fortvivlelse

Behov for at kontrollere frygtede situationer

 

Er du fanget i afvisningens fælde?

Føler du dig som en fiasko, når du bliver afvist, så har følelsen taget overhånd.

Vi bliver afvist hele tiden i større eller mindre grad.

Bliver dine følelser ofte så uhåndterbare at du forsøger at undertrygge dem, er du ikke alene, men det gør ikke din smerte mindre, så tag kontakt til mig som psykoterapeut, så skammen og angsten ikke får lov at nedbryde dig og styre dit liv.

Ruminerer du, når de negative tanker og følelser tager over?

Lider du af spændingshovedpine og fordøjelsesbesvær kan det også være udtryk for angst, at angsten for afvisning overvælder dig.

 

Modtagelighed for afvisningsfølsomhed

Der er nogen der er mere modtagelige for at opleve afvisningsfølsomhed.

Det er ofte dig, der i en tidlig alder har været udsat for stærk afvisning fra dine forældre.

Har fået påført så meget skyld og skam af dine forældrene, at du ikke kan mærke dig selv og dermed ikke kan regulere dine naturlige følelser og fornemmelser.

Din naturlige regulering er blevet slået itu.

Social angst er ofte konsekvensen, du vil have en tendens til at føle dig dårligt tilpas, når du føler, at du bliver dømt og bedømt.

Denne sårbarhed kan begrænse dit liv voldsomt, indtil du opdager hvordan du håndtere dine følelser gennem de terapeutiske samtaler med mig som psykoterapeut.

Indtil du opnår så meget selvindsigt, at du opdager, det ikke er dig der er noget galt med men dine opvækstvilkår, der var dysfunktionelle. Ikke gode nok for dig.

Dvs dine forældres adfærd var uhensigtsmæssig i forhold til at kunne give dig en tryg tilknytning så du kunne få et velfungerende liv med nære relationer.

I dag må du tage livtag med dine bardomsvilkår, din utrygge eller ængstelige tilknytning, hvis du vil have et bedre liv med nære og dybe relationer uden drama og kaos.

Øge din forståelse for hvordan dit liv er kommet til at se ud.

Se på, hvad det er du gentager, se på manglerne, se på savnet, det fortæller hvad der ikke var nok af til at give dig et velfungerende og trygt liv.

 

Er du gået kold i datingverdenen…

En af katastroferne ved at være afvisningsfølsom kan være det er svært at gå på date igen og igen.

Svært at være på en datingapp.

Det kan være svært at være jobsøgende og få afvisning på afvisning.

Inden der er det rigtige match.

Det kan være svært at tage springet ud som selvstændig, hvor det er nødvendigt at være synlig med alt det fine du kan tilbyde andre.

 

Den, der vælger, vinder. Den, der lægger en indsats i sit valg, vinder stort.

Citat: Søren Kierkegaard

 

Men tør du vælge?

Tør du satse dig selv på at skabe en nær og tæt kærlighedsrelation?

Tør du satse på at være synlig og gennemsigtig, når afvisningen føles som en katastrofe, der lurer om hvert hjørne…

Tryghed og gennemsigtighed med dine hensigter er det der gør dig til en troværdig partnermulighed. En troværdig medarbejder og en troværdig samarbejdspartner.

En man kan have tillid til.

Du skal finde modet til at tåle afvisning. Turde mærke skammen og angsten og alligevel føle dig ok.

Du kan godt, jeg vil gerne støtte dig, hvis du har behov for en at tale med i processen mod den succes du drømmer om.

 

Hvordan beskytter du dig mod afvisning

Beskyttelse mod afvisning kan være når du har hemmeligheder som f.eks. misbrug, er utro, dater flere på en gang, ikke vil vælge, ikke tage stilling, ikke kommitter dig, spiller spil (manipulerer), spiller kostbar med en potentiel partner eller helt afholder dig fra at handle.

Hemmeligheder skaber afstand.

Du siger et og gør noget andet.

Alt sammen med gode eller mindre gode forklaringer. Der ikke hjælper dig i mål med andet end social afstand.

 

Vælg, find modet i terapien til at blive fravalgt

Vælg, være tydelig, vær ærlig – find modet og vid at afvisningen findes i alle situationer.

Den er ikke farlig, men kan føles farlig.

Opsøg de terapeutiske samtaler med mig som psykoterapeut, find ud af hvad du dækker over, hvad der gør dit liv så svært.

Du er ikke alene, selv om det lige nu kan føles sådan.

Jeg bedømmer dig ikke, jeg vil understøtte dig i alt det fine du er.

Så du kan lykkes med din drøm…

 

Hvor får du hjælp

Psykoterapi hos mig vil hjælpe dig med at

Gennemskue manipulationer og tage ansvar for dig selv.

Vælge til og fra

Mærke dine følelser og regulere dit nervesystem.

Rumme skyld og skam, så du kan få de relationer du ønsker.

Dit selvværd styrkes.

Din selvtillid styrkes.

Dine relationer styrkes.

Du bliver bedre til at mærke efter, sætte ord på dine følelser og tanker. Slippe kontrollen og være tilstede i nuet. Slippe angsten. Blive bevidst om din afvisningssårbar. Så du føler du bliver mere herre over dig selv og dine følelser.

Du får mere tillid til dig selv og andre.

Du begynder at slappe af og nyde det liv du har.

Mærke taknemligheden over alt det fine du også er.

Slippe kontrollen og lade dine omgivelser være som de er og håndtere dette.

Nyde det gode der er og tage afstand fra det der er ubehageligt og meningsløst og rumme de følelser der følger med at sige nej, vise din vrede på en konstruktiv måde eller modtage en afvisning uden at drukne i skam.

 

Dit positive selvbillede vil vokse gennem vores samtaler og dine relationer styrkes

Indstil dig på psykoterapi hos mig ikke er et quickfix men ofte kan være en længere varende proces, du vender tilbage til igen og igen.

Flygt ikke fra din sårbarhed.

Du er ikke illoyal, når du taler om dine problemer og hvordan de er opstået eller hvad de har ført med sig.

Se i øjnene du er blevet svigtet og har svigtet mest af alt dig selv.

Skyldfølelsen kan være enorm.

Skamfølelsen og deraf angsten og handlingslammelsen næsten ikke til at bære.

Det kan være meget smertefuldt at opdage hvordan dit liv er blevet svært og hvad du måske kan være gået glip af pga de vilkår du er opvokset under.

Find en psykoterapeut du har tillid til, en der vil hjælpe dig med at opdage og erkende, opleve og favne hvad du står midt i og har været en del af.

Hjælpe dig med at møde din virkelighed gennem mange små skridt.

Om det er mig der skal hjælpe dig, er du velkommen til at finde ud af ved at ringe og få en snak, tøv ikke med at kontakte mig, jeg ved det er svært at tage det første skridt, det lover jeg, jeg er meget opmærksom på.

Alt forskning viser det er relationen som du og jeg etablerer, der er den vigtigste helende faktor.

Jeg ved, det er vigtigt at søge blandt flere for at finde netop den psykoterapeut du har tillid til og finder tryghed hos, derfor er det ganske uforpligtende at kontakte mig.

 

Med kærlig hilsen
Hanne Christensen
Psykoterapeut & Parterapeut
www.kbhpsykoterapi.dk

Vil du vide mere?

Hvis du har lyst til at vide mere om en behandling hos mig, så er du hjertelig velkommen til at sende en mail eller ringe til mig.





Kontakt

KBH Psykoterapi v/psykoterapeut Hanne Christensen

Adresse:
Amagertorv 14b, 4. sal
1160 København

+45 2398 5826
hanne@kbhpsykoterapi.dk

Find vej

København psykoterapi

København psykoterapi

×

Ring til mig

Skriv til mig

Kontakt os

Har du spørgsmål eller bare ønsker at komme i kontakt med mig - så kontakt mig her eller på tel: 2398 5826


Find vej