Refleksioner over ”Løgnen” skrevet af Amalie Mathiassen og Kristina Antivakis. Fortællinger om utroskab og dobbeltliv. Understøttet med fine cases om at leve med en partner der har flere partnere/familier samtidig.
Med faglige kommentarer af retspsykolog Tine Wøbbe om manipulationens magt.
Samt kommentarer fra gidselforhandler og ekspert i løgnedetektion Michael Sjøberg som uddyber Løgnens virkemidler.
Lever du med en partner med et misbrug, kan du sikkert også genkende en hel del i de cases, der bliver beskrevet i bogen.
Løgnen, bedraget og manipulationen for at skjule virkeligheden er den samme.
Du er og bliver som partner ført bag lyset igen og igen.
Hvordan kan det ske for mig?
Det er ikke så svært, du ser det du ønsker at se, du er overbevist om jeres relation bygger på tillid og respekt og med en deraf opstået fortrolighed.
Du ser udelukkende den dejlige og trygge side af din partner, du forelskede dig i.
Du lukker øjnene, når din intuition gør dig opmærksom på, at det din partner gør og siger ikke stemmer overens og derfor ikke giver mening.
Du kan højst sandsynligt ikke overskue konsekvensen, hvis du skulle forholde dig til din virkelighed, erkende det dine følelser gør dig opmærksom på og se din partners mørke sider i øjnene.
At opdage bedraget
Kvinderne i bogen har haft de frygteligste oplevelser ved at opdage eller blive gjort opmærksomme på, at deres parter er i forhold med andre partnere eller har familier i parallelle liv.
Casene i denne bog er væsentlige og relevante i forhold til det at få et indblik i manipulationen væsen.
Fra min praksis som psykoterapeut og parterapeut ved jeg, hvor smertefuld utroskab kan opleves, hvordan dobbeltliv skaber mistillid og skader din tro på fremtidige partnere, hvor smertefuldt og menneskeligt nedbrydende det er at leve med en misbruger.
Hvordan det er at leve med en ekspartner, der ikke samarbejder eller i værste fald modarbejder dig og nedbryder fælles børn, når de bliver afsløret og afvist.
Jeg anbefaler dig varmt at læse bogen, der er stof til eftertanke.
Også for dig der lever med en mistanke til din partner og for dig der gerne vil støtte en der bliver/er blevet bedraget.
Der er vigtig viden i bogen, til at komme videre med dit eget liv inden du er kørt helt ned, vigtig viden du kan spejle dig i og genkende, så du ikke føler, det er dig der er ved at blive skør.
Du er ikke skør men din partner manipulerer så professionelt med dig og mennesker i dine omgivelser, at du og dine nære til sidst ikke aner hvem der er skør.
Den sidste i alle mistænker er den der manipulerer, det er netop manipulations væsen.
Dine grænser nedbrydes langsomt og effektivt
Dine grænser og din virkelighed bliver stille og roligt flyttet derhen hvor din manipulerende partner ønsker, så han/hun kan gøre lige præcis alt det der ikke er muligt i et sundt fortroligt forhold, som du tror I har.
Forholdet der bygger på respekt og tillid imellem jer.
Du udsletter dig selv og ender måske med angst og depression, måske genkender du ikke dig selv og de handlinger du foretager dig.
Det din partner siger bliver din virkelighed, du undertrykker de oplevelser og følelser du har.
Dine omgivelser kan højst sandsynligt ikke få den kontakt med dig, så du kan høre hvad de oplever. Som stemmer overens med dine oplevelser.
Dette er manipulationens yderste konsekvens.
Din partner manipulerer dig for at få sine egne behov opfyldt, uden overhovedet at tænke på konsekvenserne for dig og jeres børn.
Om din partner er narcissist eller psykopat er underordnet, om han/hun har en form for misbrug er ikke så vigtigt, fortab dig ikke i diagnoser, prøv ikke at blive opslugt af at hjælpe ham/hende.
Hjælp dig selv og dine børn, søg hjælp og støtte. Jo før jo bedre.
Forsøg ikke at finde sandheden den findes ikke, der findes kun ny manipulation, når du fortæller hvad du føler og oplever.
Din manipulerende partner vil give dig skylden for alt, aldrig sige undskyld eller erkende sit svigt. Det eneste du kan være helt sikker på er, at du bliver manipuleret et nyt sted hen, hvor du kommer til at føle endnu mere skyld og skam.
Fordi alt er din skyld, ene og alene din skyld…
Og deraf følger skammen over den du er.
Husk det ikke kun er dig der bliver manipuleret, det gør dine omgivelser også.
Dine venner, din familie, dine børn, dine kollegaer. Alle.
Her kan du få støtte til at komme videre
Psykoterapi hos mig vil hjælpe dig med at
Gennemskue manipulationer og tage ansvar for dig selv.
Turde erkende din virkelighed og handle på den.
Turde vælge til og fra.
Mærke dine følelser og regulere dit nervesystem.
Rumme skyld og skam, så du kan få de relationer du ønsker og tage afstand fra den der nedbryder dig.
Dit selvværd styrkes.
Din selvtillid styrkes.
Dine relationer styrkes.
Du bliver bedre til at mærke efter, sætte ord på dine følelser og tanker.
Slippe kontrollen og være tilstede i nuet. Slippe angsten. Blive bevidst om din sårbar. Så du bliver herre over dine følelser, fornemmelser og sanser igen.
Du får igen tillid til din dømmekraft, din intuition.
Du begynder at slappe af og nyde det liv du har.
Mærke taknemligheden over alt det fine du også er og har.
Slippe kontrollen og lade dine omgivelser være som de er og håndtere dette.
Nyde det gode der er og tage afstand fra det der er ubehageligt og meningsløst – andres mørke – og rumme de følelser der følger med at sige nej, vise din vrede på en konstruktiv måde eller modtage en afvisning uden at drukne i skam.
Dit positive selvbillede vil vokse gennem vores samtaler og dine relationer styrkes
Hvilket gør at ensomheden bliver til at håndtere.
Indstil dig på at psykoterapi hos mig ikke er et quickfix men ofte kan være en længere varende proces, du vender tilbage til igen og igen.
Flygt ikke fra din sårbarhed.
Du er ikke illoyal, når du taler om dine problemer og hvordan de er opstået eller hvad de har ført med sig.
Se det i øjnene, hvis du føler du er blevet svigtet, forført og nedbrudt nu eller tidligere i dit liv, for så kan du begynde at ændre dine nuværende vilkår.
Skyldfølelsen kan være enorm.
Skamfølelsen og deraf angsten og handlingslammelsen næsten ikke til at bære.
Det kan være meget smertefuldt at opdage, hvordan dit liv er blevet svært og hvad du måske kan være gået glip af pga de vilkår du har tilpasset dig.
Find en psykoterapeut du har tillid til, en der vil hjælpe dig med at opdage og erkende, opleve og favne hvad du står midt i og har været en del af.
Hjælpe dig med at møde din virkelighed gennem mange små skridt.
Om det er mig der skal hjælpe dig, er du velkommen til at finde ud af ved at ringe og få en snak, tøv ikke med at kontakte mig, jeg ved det er svært at tage det første skridt, det lover jeg, jeg er meget opmærksom på.
Alt forskning viser det er relationen som du og jeg etablerer, der er den vigtigste helende faktor.
Jeg ved, det er vigtigt at søge blandt flere for at finde netop den psykoterapeut du har tillid til og finder tryghed hos, derfor er det ganske uforpligtende at kontakte mig.
Jeg ved at den tillid og tryghed er helt afgørende for om du kan finde modet til at kigge på din usikkerhed, din skam, din frygt og din sårbarhed.
Vende tilbage til et mere normalt liv igen.
Se på dit falske selvs begrænsninger (oplevelser og sorger, som tvang dig i knæ) så du opnår et liv fyldt med lidenskab, mening og formål.
Med kærlig hilsen
Hanne Christensen
Psykoterapeut & Parterapeut
www.kbhpsykoterapi.dk