2398 5826

Online psykoterapi og parterapi uanset hvor du befinder dig...

Online psykoterapi og parterapi kan foregå over skype eller facetime.
Få mere information om individuel psykoterapi og parterapi online her...

Få mere information her

Online psykoterapi og parterapi uanset hvor du befinder dig...

Online psykoterapi og parterapi kan foregå over skype eller facetime.
Få mere information om individuel psykoterapi og parterapi online her...

Få mere information her

Smerter fra en barndom med omsorgssvigt

Det voksne barns vanskeligheder med at vælge og være i sunde nære relationer…

Ingen børn er født som offer eller krænker, det er de vilkår børnene må acceptere i opvæksten, der former deres sårbarhed og den måde de beskytter sig på.

Beskyttelsen – at være offer eller krænker – kan opleves frygtelig uhensigtsmæssig både for personen selv og omgivelserne.

Beskyttelsen er opstået af katastrofer barnet ikke har kunne forhindre, chok og traumer der ikke er nogen der er skyld i, at leve med misbrugsproblematikker eller med forældres psykiske sygdom, opvækstbetingelser i svære kår – fysiske som psykiske – måske gentaget gennem generationer.

Vi er ikke ansvarlige for de vilkår vi fået med os, vi er ansvarlige for hvordan vi som voksne forvalter vores liv.

”Man kan have fået så lidt kærlighed, at man oplever nærhed som overgreb.

Man kan have fået så lidt nærhed, at man oplever overgreb som kærlighed”

Alice Miller

Anders og Anna er vokset op i forældrenes drama og kaos.

Mor var charmerende, selskabelig og familiens og vennernes ven, hjalp hvor hun komme til det, havde altid gode råd om, hvordan andre skulle leve deres liv. Tog kontrollen og bestemte hvad der var rigtigt og forkert og kæmpede for at få ret. Hvilket ofte skabte drama omkring hende, da hun ikke lyttede og reflektere. Var aldrig rigtigt til stede, levede i sin egen bobbel.

Anders følte sig ikke set og elsket, som den han var. Han følte ikke han kunne leve op til, at skulle være den der kastede glans over hendes tilværelse. Han oplevede hende mest som en misundelig og jaloux søster. Det var som om han kun eksisterede som en skal uden noget inden i for hende.

Han føler sig uduelig, uelskelig og utilstrækkelig. Kort sagt forkert. Han skammer sig over sine følelser.

Faren var indadvendt, fjern fra omverdenen, med et raseri der lå lige under overfladen, som en farlig tiger der kunne vågne, hvornår det skulle være. Han gik på listepoter for ikke at vække dette raseri, der – for ham – opstod uden grund igen og igen. Hvad får jeg skældud eller bank for i dag?

Faren viste ved sjældne lejligheder, at han også var stolt af Anders. Han kunne også være en kærlig far. Denne dobbelthed var skræmmende. For hvornår fik han bank og hvornår fik han lidt opmærksomhed og kærlighed.

Anders er lige blevet skilt, han føler sig alene og er faret vild.

Han kom i terapi for at forstå hvad han gjorde, så parforholdet forliste.

I terapien undersøger vi, hvad der virkelig er kærlighed for ham. Hvordan han kan mærke sig selv. Hvilke signaler i sig han skal lytte efter…

Lære at være med sine følelser.

Ikke bare eksplodere i vrede, når verden bliver uforståelig. Ikke bare kæmpe for at få ret, ikke kontrollere og styre sine omgivelser.

Konsekvensen af at være opvokset med meget kontrollerende og dominerende forældre er forvirring og at miste sig selv, sin sunde dømmekraft.

Angsten bliver følelsen, der overskygger alt.

Anders har tilpasset sin livsopfattelse, sin dømmekraft, sin væremåde, sin handlekraft og sine overbevisninger stille og roligt.

Hans virkelighedsopfattelse er blevet fordrejet.

Hans følelser er blevet som dynamit, det forstår han ikke.

Han kan godt se at han til tider selv manipulerer, dominerer og er kontrollerende andre.

Han kan blive frygtelig jaloux.

Anders er både blevet offer og krænker.

Vejen videre for Anders er terapien og i den proces støtter jeg ham i at mærke sine følelser og finde frem til det liv, der giver mening for ham. Støtter ham når han står alene og magtesløs. Når han vakler og er ved at miste modet.

Anna – Anders søster – undre sig over hun igen og igen forelsker sig i den stærkt kontrollerende partner. Anna har lavt selvværd, når hun bliver vist opmærksomhed og anerkendelse forveksler hun det ofte med kærlighed.

Hun glemmer sin sunde skepsis, møder andre med fuld tillid, glemmer at være opmærksom på, om det den nye kæreste siger og gør stemmer overens, om han er værdig til hendes tillid.

Nogle af fællestrækkene for de kærester hun har haft?

  • ham der siger hun er hans soulmate, ham der syntes de ligner hinanden.
  • ham der bryder alle regler, som ikke syntes love og regler glæder for ham.
  • Ham der snyder ret konsekvent. Ikke åbentlyst, men skjult og rafineret, meget udspekuleret ikke så let at gennemskue.
  • ham der ikke ønsker dem hun holder af i hendes eller hans nærhed.
  • ham der ofte er drama og kaos omkring, ham der fremstår uskyldig og rolig, mens alle omkring ham ligger og bløder og er i konflikt med hinanden.
  • Ham der nogle gange kan være det mest trygge og elskelige og andre gange (når han ikke får sin vilje) det mest modbydelige menneske.

Anna glemmer forunderligt nok at tænke og se lidt klart i hans selskab. Virkeligheden lader hun forvrænge. Tror på – når han siger – det er hendes skyld, at han agerer fuldstændigt ude af trit med normal adfærd.

Når følelserne løber af med ham og livet med ham fremstår som det rene vanvid.

Annas ansvar er at åbne øjnene og se virkeligheden i øjnene.

Ikke indgå i et nyt forhold med en partner med samme adfærd.

I terapi kommer Anna til at arbejde med sit lave selvværd, lære at tro på hun er værd at elske.

Anna ser ikke virkeligheden, hun oplever alt gennem de briller hun er blevet udstyret med først i barndommen og senere af de kærester hun har valgt igen og igen.

Nu er det på tide, hun lægger det filter væk, det er ikke Annas ægte liv. Det er ren tilpasning.

Anna er værdifuld, hun er værd at elske. Hun skal have støtte til at finde det fine smukke liv, der giver mening for hende, på hendes betingelser med hendes egne følelser.

Vejen videre for Anna og for dig der kan genkende noget i Annas forhold til valg af partner er terapi og i den proces vil jeg støtte dig i at finde det liv der giver mening. Støtte dig, når du farer vild og føler dig magtesløs. Når du vakler og er ved at miste modet.

For hverken Anders eller Anna er terapien et quickfix, men et langt sejt træk, der hjælper dem med at finde glæden og meningen i harmoni og ro med sig selv.

Kærlig hilsen

Hanne Christensen

Psykoterapeut & Parterapeut i København

 

 

Vil du vide mere?

Hvis du har lyst til at vide mere om en behandling hos mig, så er du hjertelig velkommen til at sende en mail eller ringe til mig.





Kontakt

KBH Psykoterapi v/psykoterapeut Hanne Christensen

Adresse:
Amagertorv 14b, 4. sal
1160 København

+45 2398 5826
hanne@kbhpsykoterapi.dk

Find vej

København psykoterapi

København psykoterapi

×

Ring til mig

Skriv til mig

Kontakt os

Har du spørgsmål eller bare ønsker at komme i kontakt med mig - så kontakt mig her eller på tel: 2398 5826


Find vej