2398 5826

Online psykoterapi og parterapi uanset hvor du befinder dig...

Online psykoterapi og parterapi kan foregå over skype eller facetime.
Få mere information om individuel psykoterapi og parterapi online her...

Få mere information her

Online psykoterapi og parterapi uanset hvor du befinder dig...

Online psykoterapi og parterapi kan foregå over skype eller facetime.
Få mere information om individuel psykoterapi og parterapi online her...

Få mere information her

Relationsstress – en utryg barndom kan skabe usynlige traumer…

Traumer som typisk handler om afvisning og tilbagetrækning, om uretfærdighed og uværdighed, svigt og vrede, om dyb ensomhed og følelsesmæssig forladthed

Traumer der kan gøre det svært at være tæt med en partner

Samspilsdynamikken indlært i barndomsfamilien, bringer dig senere i livet i psykoterapi for at opdage og ændre den uhensigtsmæssige indlærte adfærd, der skaber en uforståelig sårbarhed i måden at relatere til andre på.

Barndomsfamilien

En familie der ikke var tilstrækkelig tryg.

Alt det ydre i barndomsfamilien var ofte i orden, det var samspilsdynamikken, der skabte mistrivslen. Kontakten/samværet med forældrene blev bygget på skam og skyld. Du er forkert, utilstrækkelig og ikke god nok som du er. Samværet var negativt og nedbrydende ikke opbyggende og livfuldt eller glædesfyldt.

Det følelsesmæssige omsorgssvigt er svært at få øje på, det handler om mangler, det du ikke fik. Alt det dine forældre ikke gjorde eller sagde. Det du savner der ikke fandt sted.

Så som at føle dig elsket, som du var, så du udviklede selvværd og sunde relationer og trivedes med den du er. Lærte at være stolt af dig selv og det du opnår i livet.

Den usunde samspilsdynamik er ofte subtil og efterlader dig med en voldsom skam- og skyldfølelse. Tvivlen bliver din fjende.

Det er den subtile kommunikationen der skaber mistrivslen og det er den empatiske omsorg det halter med.

Følelserne bliver ikke medregnet som en værdi. Intuitionen ikke anset som gyldig.

Det der skal til for at leve med lethed og glæde. Det der hjælper dig med at skabe det meningsfulde liv. Det trygge liv.

Det liv der skaber fundamentet for det trygge sunde parforhold.

Hvorfor lider du?

Måske fordi din familie har været kaotisk, kompleks, subtil eller ulykkelig. Familien har været et utrygt sted at være i fyldt med usikkerhed og drama.

Dette har skabt indre uro, tankemylder og bekymringer. De lidelser der ofte bringer dig i psykoterapi senere i livet.

Lidelser der er svære at sætte ord på.

Var det nu så slemt?

Sådan gør du tvivlen til din fjende.

Den nu voksne kan føle sig udenfor fællesskabet. Det virker som andre har det lettere. Derfor bliver det nemmere at trække sig. Der opstår en forkerthedsfølelse. En handlingslammelse. En smerte, uro og angst.

Et utrygt opvækstmiljø skaber en ængstelig hjerne.

Hvordan viser det sig?

Utryghed i barndommen kan vise sig i mangfoldige psykosomatiske symptomer.

Ofte angst, depression, spiseforstyrrelser, selvskade og selvmordsforsøg.

Nogle selvmedicinerer sig dvs dæmper symptomerne i det der ofte går hen og ender i et nedbrydende misbrug.

Den utrygge barndom viser sig i dine udfordringer med at indgå i og opretholde sunde relationer.

Det viser sig mest smertefuld i dit parforhold og i forholdet til dine børn.

Derfor kalder jeg det relationsstress.

Hvordan lider du…

Du er måske højaktiveret i konstant beredskab, bange for at kollapse i stress. Hjernen er træt, kroppen energiløs, du sover dårligt, har trykken for brystet, har katastrofetanker, indtrængende billeder, et uforståeligt ubehag.

Kroppen kan sitre, talen er hurtig, du lever som om du er på flugt. Måske svinger du mellem meget højt og meget lavt aktivitetsniveau. Har måske svært ved at slappe af. Har svært ved at mærke kroppen og sætte ord på dine følelser.

Mangler livsglæden, livet opleves som hårdt arbejde og ganske meningsløst. En evig kamp.

Når du vil slappe af melder frygten sig for at noget udefinerbart katastrofalt vil ske. Følelsen er stærkt styrende og meget smertefuld og ofte ubevidst.

Du kan have svært ved at relatere ubehaget til bestemte oplevelser, det er mest i dig som en følelse af angst måske panikangst.

Kan ofte komme lige inden du sover eller du kan vågne om natten. Det er tidspunkter hvor du har sluppet kontrollen og er mest afslappet, der har dæmonerne frit spil. Der mærker du igen, hvor bange du var for det du ikke kan erindre.

At ændre lidelse til ro

At du bliver i stand til lukke op for dine sansninger, følelser og tanker at sætte ord på den indre uro, tankemylder og bekymringer sammen med mig.

Finder modet til at lukke op gennem den tillid og fortrolig du og jeg kan skabe sammen, så du inderst inde tror på jeg kan hjælpe dig igennem mørket, forvirringen og tågen ud i lyset igen.

Terapeutisk heling er at udvikle en sund selvregulering, dvs at finde ro med det der engang var skræmmende og ensomt. Det der ikke kan ændres men kan blive til at holde ud af leve med, når det står mere klart og tydeligt, hvordan din barndom var og hvad det er du savnede eller frygtede.

At det ikke er din skyld, dine forældre havde begrænsede ressourcer, men dit ansvar i dag at komme til rette med dine vilkår som måske er traumer opbygget og givet videre i generationer.

At få din krop, følelserne og hjernen til at opdage og indse det er overstået i dag, men det sidder ubevidst stadig i dig og skal bearbejdes og forløses, dvs tales frem i lyset, alt det der var din smertelige virkelighed engang.

Nu skal du befri dig selv i de terapeutiske samtaler med mig.

Valg af psykoterapeut

Tøv ikke med at kontakte mig, jeg ved det kan være uendeligt svært, det lover jeg at være meget opmærksom på, når du ringer eller skriver til mig.

Om jeg er den rette psykoterapeut for dig er du velkommen at undersøge ved at kontakte mig helt uforpligtende.

Kærlig hilsen

Hanne Christensen

Psykoterapeut & Parterapeut

www.kbhpsykoterapi.dk

Vil du vide mere?

Hvis du har lyst til at vide mere om en behandling hos mig, så er du hjertelig velkommen til at sende en mail eller ringe til mig.





Kontakt

KBH Psykoterapi v/psykoterapeut Hanne Christensen

Adresse:
Amagertorv 14b, 4. sal
1160 København

+45 2398 5826
hanne@kbhpsykoterapi.dk

Find vej

København psykoterapi

København psykoterapi

×

Ring til mig

Skriv til mig

Kontakt os

Har du spørgsmål eller bare ønsker at komme i kontakt med mig - så kontakt mig her eller på tel: 2398 5826


Find vej