Ofte er mine klienter endt i rollerne
Den lukkede og afvisende
og
Den bebrejdende og kontrollerende
Det er tit i disse to skyttegrave mine klienter står i, når de kommer i parterapi.
Hvordan starter den onde cirkel?
- Når du føler alt er dit ansvar
- Når du oplever, du er blevet et kontrollerende monster
- Når du mærker, du har lyst til at forsvare dig
- Når du er drænet af krav og bebrejdelser
- Når du føler, du ikke slår til, at intet er godt nok
Måske kører du på frihjul og gør det du bliver bedt om og bliver vred og bitter over at blive kostet rundt med. Er du blevet offer for din egen ansvarsløshed…
eller
Er du blevet den der styrer det hele og sætter dagsordenen uden at lytte og være tilstede…
Resultatet er et ulykkeligt og utilfredsstillende parforhold for begge parter, hvor misbrug, utroskab og jalousi har gode vækstbetingelser.
Tager du ansvar og er aktiv medskaber af dit parforhold?
Hvor tit går du forrest, når det handler om aftaler omkring børnene, familiens trivsel, dialogen, planer for hjemmet, ferien og alle de gode og sjove oplevelser?
Det der er parforholdets indhold og kerne.
Ser du når børnenes tandbørste er slidt eller når lille Sara er trist, handler du på det?
Samlivet handler om at være til stede og kommunikation.
Dialogen mellem jer er den bærende kraft, at kunne afstemme forventninger. At kunne lytte og tale om sig selv, sætte ord på sine følelser, oplevelser, behov og længsler.
Have så meget selvindsigt, at det også bliver til omsorg for den anden.
Det er kittet i jeres forhold, deraf kommer nærvær og intimitet, lyst til sex.
Alt det der binder jer sammen som par og som får jer til at trives.
Hvad skiller jer ad?
Det der skiller er hemmeligheder, løgne, misbrug og utroskab og manglende involvering, flugt fra pligter i jeres fælles liv. Det er giften i enhver relation.
Så kom på banen med dig selv, vis du vil forholdet, vil være medskaber af et sundt og trygt parforhold.
Du er ikke offer, du gør dig selv til offer, hvis du ikke melder dig ind i dialogen.
Ønsker du et autentisk samliv kræver det dialog, tid, nærvær og forpligtelse. At du prioriterer forholdet.
Hvad er det så, der går galt?
Et tænkt eksempel
Lina drømmer om en jævnbyrdig mand og om at etablere en rummelig, kærlig og nærværende relation. Være i kontakt med sin partner. Og opsøger masser af viden for at få det til at lykkes.
Lars har ikke gjort sig de store overvejelser om parforholdet.
Ureflekteret tramper han derfor videre af samme spor som hans far, han kommer hjem og sætter sig til bordet, er lidt fraværende og fortæller lidt om sin egen dag, knogler på jobbet og føler sig ansvarlig for familiens økonomi.
Ser ikke virkeligheden, at de er to ligeværdige voksne med hver deres velbetalte spændende job.
Tænker ikke på at dele ud af sig selv sine tanker og følelser, tænker ikke på at involvere sig, tage del i at få familien til at fungere, det har han ikke lært eller været vidne til i sit barndomshjem.
Lars har virkelig tabt, hvis kærlighed var et spil. Han ikke opdateret sig på spillereglerne.
Lina er opdateret men endnu ikke rutineret nok til at invitere ham ind i en dialogen og beslutningsprocessen.
Hun bliver den kontrollerende, krævende og bebrejdende Lina. Og her taber hun forholdet.
Nu opstår afstanden fordi de ikke kan mødes, skænderierne tager til.
Begge parter trækker sig.
Hvad så?
Tænk hvis begge ville indse, hvordan de hver især er medskabere af denne triste og ukonstruktive paradfærd.
Kvinden med de (alt for) store drømme og forventninger.
Manden der ikke har lært vigtigheden af at tale om sig selv og parforholdet.
De kan ikke finde ud af at mødes i dialogen om deres følelser, ønsker, drømme og længsler. Alt det der kunne binde dem sammen.
Nogle kvinder tager patent på at definere parforholdet, heller ikke særligt hensigtsmæssigt, men når usikkerheden og utrygheden bliver for stor, kan det at tage kontrollen føles som sikkert land.
Der bliver stadig intet møde mellem parterne, der sker ingen udvikling.
Så ender det ofte med, det er lettere for kvinden at være alene, når parforholdet alligevel ikke har noget indhold og måske også for manden, så er han fri for at forholde sig til sit ukendte selv og alle bebrejdelserne.
I parterapien handler det om at begge parter bliver hørt og mødt og i rimeligt omfang forstået af partneren. Det kræver de begge fortæller og deler ud af sig selv. Tør være konkrete og gøre sig sårbare.
Det kræver en høj grad af tålmodighed og indlevelse. Og tid… at skabe den bro af interesse og nysgerrighed mellem hinanden, så parforholdet får liv og kommer til at give mening.
Så begge to tillidsfuldt byder aktivt ind og er med til at definere forholdet.
Det trygge langvarige forhold kræver at begge parter tør være sårbare og nøgne også når det ikke handler om sex.
Sige hvad der gør dem glade og hvad der gør dem vrede og frustrerede.
Så jeres parforhold handler om at finde jeres fokus, jeres fælles livsværdier og det kan I kun gøre gennem dialogen og det kærlige og rummelige nærvær.
Der er intet rigtig og forkert.
I skal skabe jeres parforhold på de vilkår I kommer med.
Du skaber respekt om dig selv ved det du gør og ved de svar du giver, du skal vise du vil noget med familiens/parforholdets trivsel og mener noget om det, at du vil kæmpe for at få det til at lykkes. Og vise du prioriterer det højt.
Kærligheden er ikke en kampplads – en magtkamp – der er ingen vindere og tabere.
Kærlighed er et fællesskab med en samhørighed, der skaber meningsfulde liv med trygge og glade beboer, hvor der er plads til at være forskellige og plads til uenighed. Med plads til at udvikle færdigheder til at håndtere og lande i meningsforskelle.
Voksne der i fællesskab tager det fulde ansvar for at samlivet lykkedes.
Det er en livsopgave, måske den smukkeste og sværeste af alle.
Med kærlig hilsen
Hanne Christensen
Parterapi i København