Udvikling af parrelationen sker ved at se på de mønstre og forsvar I bærer med jer fra opvæksten, der øger afstanden mellem jer og hæmmer nærhed og intimitet.
Parterapi hos mig som parterapeut handler om at forbedre kommunikationen og øge forståelsen for sit eget og partnerens indre liv.
Uddybe og lytte til hvordan I hver især er blevet præget af jeres opvækst til at være dem I er med styrker og vanskeligheder. Forstå jeres tilknytningsmønstre, hvordan og hvornår I går skævt af hinanden.
Dette vil hjælpe jer med at forstå og håndtere jeres konflikter og sammenstød på en mere hensigtsmæssig måde, hjælpe jer til at genopbygge tilliden, nærheden og intimitet, der er kernen i jeres relation.
Nøgleelementer i god parterapi:
- Fokus på mønstre: Parterapeuten hjælper jer ved at identificere og støtte jer i at ændre negative mønstre i jeres interaktioner.
Identificere jeres tilknytningmønstre og afdække de overlevelsesstrategier (forsvar) i benytter i pressede situationer, når I er mest sårbare og bange for at miste hinanden.
Afdække det I gør og siger der ikke stemmer overens. Det I overser i jeres kommunikation, så i igen og igen skaber afstand i mellem jer. Misforstår hinanden. Går forbi hinanden eller nedgør hinanden. Ikke det I har til hensigt men alligevel der I ender og føler jer magtesløse.
- Kommunikation: Se på hvordan I kommunikerer og hvad denne kommunikation skaber af problemer for jer. Støtte jer i at ændre og udvikle mere hensigtsmæssige kommunikationsfærdigheder, herunder at lytte og udtrykke følelser og behov. Blive hjemme hos jer selv. Tale ud fra jer selv. Skærpe jeres opmærksomhed så I ikke i afmagt skammer hinanden ud, bliver respektløse og nedladende.
- Tillid og intimitet: Arbejde på at genopbygge tillid og styrke intimiteten i forholdet. Ved at vise hinanden jeres sårbarhed, jeres følelser og behov. Når I ikke får gjort det, se på hvilken uhensigtsmæssig adfærd det medfører.
Se på hvad det gør ved jer, når I ikke er opmærksomme på det I har med jer fra jeres opvækstvilkår på godt og ondt, identificere det der ikke er hensigtsmæssigt at gentage i jeres nuværende parrelation.
Blive opmærksomme på hvor og hvorfor I er sårbare på nogle punkter, der ikke er helt nemme at gennemskue og forstå ud fra nutiden.
Finde meningen i det der sker mellem jer. Adfærden giver altid en mening, når vi undersøger hvordan den engang var en god beskyttelse.
- Forebyggelse: Parterapi kan bruges som forebyggende til at styrke parforholdet, når der ikke er akutte problemer.
Forebyggelsen kan bære jer gennem mange vanskeligheder
At have fået skabt et rum for at kunne sige, mærke og lytte til hinanden. Være jer selv bevidst og stå ved jer selv på en konstruktiv måde.
Når I står i en konflikt, der er svær at løse.
Eller når i må acceptere i ikke altid kan nå hinanden, fordi I er forskellige og der ikke er en fælles løsning.
Lande en konflikt hvor løsningen er at I er uenige og ser forskelligt på tingene.
Og alligevel bevare den gode stemning, kærligheden til hinanden og respektere forskellighederne.
Lære at reparere tyndslidte relationer gennem en værdig kontakt med hinanden.
Parterapi kan være en værdifuld proces for jer som par, der ønsker at forbedre jeres forhold og arbejde sammen om at løse eller forebygge svære udfordringer.
Jeg har haft mange modige par som sammen og hver for sig, ser på deres eget bidrag, byder ind og tager ansvar, disse parterapier er givende, spændende og berigende for begge parter.
Når du tør lade dit forsvar falde og kigge på dig selv og lukke din partner med ind i dette sårbare rum. Understøtter det nærheden, tilliden og intimiteten.
Så går I hjem med et styrket parforhold.
Oplever en lettelse og en tro på fremtiden, selv om I er et svært sted.
Når parterapien ikke fungerer
Parterapi hos mig kommer ikke til at fungere, hvis du tænker det er din partner der alene er problemet.
Jeg opfatter jeres problemer I jeres parfold som helt unikke, fordi de er skabt i jeres parkonstellation og der derfor ikke findes præcise problematikker magen til i andre parforhold.
Tema, overskrifter og tilknytningsmønstre kan ligne andres men lige præcis mellem jer to udspiller det sig på helt jeres måde.
Så forudsætningen for et godt forløb hos mig som parterapeut kommer når I begge tager ansvar for hver jeres bidrag til at jeres forhold er blevet svært. Alt det i bevidst og ubevidst bidrager med.
Derfor virker parterapien, ingen står med hele ansvaret, ingen har skylden alene, ingen skal føle skam over hvor jeres parforhold er vokset hen.
Der skal to til skabe et både et godt og et svært parforhold.
Parterapisessionerne der ikke rigtigt kommer nogen vegne
Kan skyldes
Du beskytter dig ved at flytte fokus og skyld over på din partner
Du snakker og beskylder din partner og glemmer at lytte
Du har hemmeligheder, du ikke vil have frem i lyset og som din partner ikke tør italesætte eller kender omfanget af
I parterapi hos mig vil jeg gøre alt for at ingen føler de taber ansigt, uanset hvad I slås med.
Ingen skal sidde i skammen eller føle sig klædt af, det er mit ansvar I føler jer mødt og respekteret, så I går gennem processen styrket som mennesker og som par.
De gode resultater kommer jo mere I tør sætte jer selv i spil, i det trygge rum vi har skabt i fællesskab.
I større kriser, ved utroskab og misbrugsproblematikker kan skylden og skammen være så voldsom at det for nogen kan være så svært at være med det de har skabt, hvordan man har såret, snydt og bedraget partneren og hvor nedbrudt den anden er blevet, at det kan være nødvendigt at pause parterapien og tage en periode med individuelle sessioner for at kommer videre i parterapien.
Individuel terapi imellem parsessionerne giver her rigtig fin mening. Er nogle gange nødvendigt for at få noget ud af parterapien.
Støtten til at komme videre
Parterapi hos mig vil hjælpe jer med at
Gennemskue manipulationer og tage ansvar for jer selv.
Turde erkende virkelighed og handle på den.
Turde vælge til og fra. At være tydelige og blive synlige.
Mærke jeres følelser og behov og italesætte dem.
Rumme skyld og skam, så I kan få den parrelation I ønsker og tage afstand fra den adfærd, der gør jer til en utroværdig partner.
Selvværdet styrkes.
Selvtilliden styrkes.
Relationen styrkes.
I bliver bedre til at mærke efter, sætte ord på følelser, tanker og behov.
Slippe kontrollen og være tilstede i nuet. Slippe angsten. Blive bevidste om jeres sårbarheder. Hinandens sårbarheder.
Turde stå ved jer selv.
I får tillid til jeres dømmekraft og jeres intuition. Genfinder jeres integritet.
I begynder at slappe af og nyde det liv I har.
Mærke taknemligheden over alt det fine der også er.
Lade jeres omgivelser være som de er og håndtere dette.
Tage afstand fra det der er ubehageligt og meningsløst – andres mørke – og rumme de følelser der følger med at sige nej, vise vrede på en konstruktiv måde eller modtage en afvisning uden at drukne i skam.
Jeres positive selvbillede vil vokse gennem vores samtaler og jeres relation styrkes
Indstil jer på at parterapi hos mig ikke er et quickfix men ofte kan være en længere varende proces, I vender tilbage til.
Flygt ikke fra sårbarheden. Forlig dig med det uperkekte.
Du er ikke illoyal, når du taler om dine problemer og hvordan de er opstået eller hvad de har ført med sig.
Parrelationen kan hele jeres sår, når I tør være med det der er, så behøver i ikke skjule eller skamme jer over det svære I har med jer ind i relationen.
Se det i øjnene, hvis du føler du er blevet svigtet, forført og nedbrudt nu eller tidligere i dit liv, for så kan du begynde at ændre dine nuværende vilkår.
Skyldfølelsen kan være enorm.
Skamfølelsen og deraf angsten og handlingslammelsen næsten ikke til at bære.
Det kan være meget smertefuldt at opdage, hvordan dit liv er blevet svært og hvordan du har tilpasset dig og ubevidst gentager fortiden i din parrelation.
Find en parterapeut I begge har tillid til, en der vil hjælpe og respektere jer, så I får styrket jeres parfold.
Hjælpe jer med at møde jeres virkelighed gennem mange små skridt.
Om det er mig der skal hjælpe jer, er I velkommen til at finde ud af ved at ringe og få en snak, tøv ikke med at kontakte mig, jeg ved det er svært at tage det første skridt, det lover jeg, jeg er meget opmærksom på.
Alt forskning viser det er relationen som I og jeg etablerer, der er den vigtigste helende faktor.
Jeg ved, det er vigtigt at søge blandt flere for at finde netop den parterapeut I begge har tillid til og finder tryghed hos, derfor er det ganske uforpligtende at kontakte mig.
Jeg ved at den tillid og tryghed er helt afgørende for om I kan finde modet til at åbne jer for hinanden sammen med mig.
Med kærlig hilsen
Hanne Christensen
Psykoterapeut & Parterapeut
www.kbhpsykoterapi.dk