2398 5826

Online psykoterapi og parterapi uanset hvor du befinder dig...

Online psykoterapi og parterapi kan foregå over Teams eller Facetime.
Få mere information om individuel psykoterapi og parterapi online her...

Få mere information her

Online psykoterapi og parterapi uanset hvor du befinder dig...

Online psykoterapi og parterapi kan foregå over Teams eller Facetime.
Få mere information om individuel psykoterapi og parterapi online her...

Få mere information her

Familieterapi – for forældre og voksne børn…

Har du behandlet dine børn som voksne, da de var små – forventet og forlangt mere end de magtede også følelsesmæssigt?

Udsætter du dine nu voksne børn for kritik og bebrejdelser og skal de tage hensyn til dine følelser måske på bekostning af deres egne, er du helt sikkert  på konfliktkurs.

Påfører du dine voksne børn skyld (hvor var det dejlig du endelig havde tid til at besøge mig) og/eller skam (gør dit voksne barn forkert, utilstrækkelig eller ikke god nok) med dine bebrejdelser og din kritik direkte eller indirekte, er du nok temmelig tæt på at skabe afstand og brud…

Som psykoterapeut er det min faring at ingen tager afstand eller bryder en relation til en forælder uden grund.

Ingen bryder en relation der bygger på kærlige og omsorgsfulde handlinger og et respektfuldt samvær.

Så ønsker du ikke et brud eller at skabe afstand, så lyt og accepter det dine voksne børn ikke ønsker mere af fra dig.

Du behøver ikke forstå det, accepter det blot.

 

Hvad er problemet?

Jeg oplever ikke det er store ting der ønskes, men blot en øget opmærksomhed på din egen adfærd og en villighed til at udvikle og ændre dig.

En anerkendende og respektfuld tilgang til dit voksne barns liv og ønsker for samværet.

Detaljerne og eksemplerne er det min erfaring dine voksne børn gerne vil tale om, men vil du lytte …

Vil du stoppe det dit barn ikke vil have fra dig mere?

Den adfærd dit voksne barn ikke vil have mere af kunne være:

  • At du bliver offer, når du ikke får din vilje
  • At du ikke lytter og reflekterer
  • Når du strør om dig med skyldfølelse
  • Når du påfører dit voksne barn skamfølelse
  • Når du bliver bedrevidende
  • Når du fylder for meget, giver ”gode råd”
  • Når du glemmer at vise du er stolt af dit barn, det de er, det de er blevet og det liv de har valgt at leve med den partner, de elsker og danner familie med
  • Når du ikke kan finde grænsen for hvad du kan tillade dig at gøre og sige
  • Når du kun har øje på dig selv
  • Når det du gør og siger ikke stemmer overens

Fortsæt selv din liste og brug den som udgangspunkt for en dialog…

 

Udstødelse

Bruger du udstødelse som straf, når dit voksne barn ikke makker ret,

er det en umoden og uhensigtsmæssig måde at forsøge at kontrollere eller ”reparere” relationen på.

Udstødelse er ikke kærlighed, det er magtkamp.

Magtkamp er at lave alliancer, så splid, lave drama og kaos. Skille relationer ad.

Udstødelse af familiefællesskabet er stadig den måde nogle familier prøver at afretter og begrænser hinanden på.

Du er inde i varmen når du mener og gør “det rigtige” og udstødt når du ikke makker ret.

Det er magtkamp.

Sidste krampetrækning kan være at gøre det voksne barn arveløs, men det virker  kun en gang og er ofte ret endegyldigt for forholdet.

Er du endt her, skal du virkeligt gøre en ekstra ordinær indsats for at få genskabt en kontakt.

 

Konsekvenser for det voksne barn

Det har giftige konsekvenser for den der ikke vil indordne sig, den der kæmper for sin integritet.

Sin uafhængighed. Sin selvstændighed.  Sin selvrespekt. Sine egne valg.

I visse familier har det en utrolig høj pris at være uenig eller kritisk overfor forældrene/fællesskabet.

Alt for fællesskabet også selvudslettelse, om nødvendigt, uanset hvor dårlig du får det.

Hvordan kan det være vi har brug for at holde hinanden udenfor fællesskabet, holde hinanden nede, begrænse hinanden, gøre hinanden afhængige?

 

Hvad er det der fremmer relationen?

Er relationen uden kontakt må du invitere til

Dialog…

Husk at lytte og lad være med at forsvare dig.

Hvis begge parter ønsker at genskabe kontakten, støtter jeg jer gerne.

I skal ikke forstå hinanden, I skal respektere hinanden og se muligheder i stedet for begrænsninger.

I skal hver især tage afstand fra kulturen med fordømmelse, sladder, bagtalelse og ensretning så fællesskabet bliver noget dejligt, positivt og livgivende at være en del af…

Hvor fællesskabet er et sted hvor du kan vokse og gro. Udvikle dig. Være selvstændig og uafhængig.

Når voksne børn skal blive ved med at tilpasse sig forældrene som da de var børn kommer afstanden og i værste tilfælde det endelige brud.

Nogle har brudt flere gange og er kommet tilbage til det samme igen og igen.

Ønsker du som forældre at være medskaber af en god ligeværdig voksenrelation til dine børn, så spørg dit barn

“hvad er det, der gør, at det så svært for dig, at være sammen med mig?”

Husk at lytte og reflektere over svaret. Lad være med at forsvare dig, det handler ikke om dig mere.

Måske kan du overveje

“hvordan kan det være jeg ikke lytter, når mit barn fortæller mig, hvor grænsen går for vores relation”.

Ingen bryder en tryg, respektfuld og kærlig relation, hvor det er muligt at sige nej og italesætte sit behov.

De fleste bryder en relation, hvor skyld og skam er de eneste følelser, der er i spil.

Hold dig lidt tilbage, stik en finger i jorden og undersøg hvordan dit voksne barn lever sit liv og tilpas dig, hvis du vil være en del af det liv.

Betragt dig selv som gæst i dit barns voksenliv og opfør dig som en gæst, der gerne vil inviteres igen.

Lad være med at tro, du sætter dagsordenen. Sæt dig selv til side. Du er ikke hovedpersonen i dit barns liv længere.

Respekter og vær nysgerrig på hvad dit voksne barn og evt. svigerdatter/søn betragter som gode rammer om deres (familie)liv.

Du kommer langt med en dæmpet fremfærd og taknemlighed og bliver nok ikke inviteret igen, hvis du blander dig.

Eller vil have dine voksne børn til at leve med de rammer som du levede med i den  familie du engang skabte.

Verden har ændret sig, vær positiv og undersøg med nysgerrighed det du ikke forstår.

Er du ironisk, sarkastisk og bedrevidende bliver du anstrengende at være sammen med.

 

Du er velkommen, hvis dit familieliv er strandet

Er du er indstillet på at lytte og ændre adfærd i samværet med dit voksne barn, er der måske håb for en fremtidig relation, der er anderledes.

Psykolog og forsker Andreas Nikolajsen udtaler sig i forbindelse med sin forskning i familiebrud følgende:

For børnene kan det i første omgang føles som en lettelse. En kæmpemæssig byrde, der bliver fjernet fra skuldrene.

»Man er fri af noget, som man tidligere oplevede som en meget belastende relation, som tilførte mere dårligt end godt i deres liv,« siger han.

Men efterfølgende mærker de ofte også et savn, at bryde med sin barndomsfamilie er et stort tab.

Vi har en forventning i vores kultur om, at vi skal have et samvær med vores forældre. At det er den gode og rigtige måde at leve på. Og hvis man så ikke har det, så bliver man ved med at blive konfronteret med, at man i en eller anden forstand måske lever lidt forkert.

Enkelte børn finder fred med den beslutning, som de ofte selv har taget. Men voksne børn mangler også forholdet i deres liv.

Og mange reagerer på den følelse af at mangle en vigtig person.

Udtaler forskeren.

Så vil du finde en ny måde at være sammen på, oplever jeg som psykoterapeut voksne børn gerne tager denne snak.

Her kan familieterapi være det der hjælper dialogen i gang igen.

 

Støtten til at komme videre som familie

Familieterapi for voksne vil hos mig hjælpe jer med at,

Få talt og lyttet til det der er svært.

Uden at få sin vilje. Uden at gå i forsvar. Uden at gennem trumfe at have ret. Uden at overhøre den anden.

Som det måske er sket tidligere i jeres samtaler.

Finde ud af om der er basis for en ny måde at være i relationen på, om I har lyst til at være i relationen fremover.

Gennemskue manipulationer og tage ansvar for jer selv.

Turde erkende virkeligheden, tale om den og handle på den.

Turde vælge til og fra. At være tydelige og blive synlige.

Mærke jeres følelser og behov og italesætte dem overfor hinanden.

Italesætte skylden og skammen, så I kan få en relation på et voksent modent grundlag.

Italesætte og tage afstand fra den adfærd, der gør du føler dig som et barn i din forældres nærvær.

Selvværdet styrkes.

Selvtilliden styrkes.

Relationen styrkes.

I bliver bedre til at mærke efter, sætte ord på følelser, tanker og behov.

Slippe kontrollen og være tilstede i nuet. Slippe angsten. Blive bevidste om jeres sårbarheder. Hinandens sårbarheder.

Turde stå ved jer selv. Og slippe fordomme.

I får tillid til  jeres dømmekraft og jeres intuition. Genfinder integriteten.

I begynder at slappe af og nyde relationen uden at skulle sætte dagsordenen eller holde den anden nede.

Mærke taknemligheden over alt det I også har sammen.

Tage afstand fra det der er ubehageligt og meningsløst – andres mørke – og rumme de følelser der følger med at sige nej, vise vrede på en konstruktiv måde eller modtage en afvisning uden at drukne i skam.

 

Jeres positive selvbillede vil vokse gennem vores samtaler og jeres relation vil forhåbentlig styrkes, hvis I har viljen og modet til at indgå i en ligeværdig samtale.

Indstil jer på at familieterapi for voksne hos mig ikke er et quickfix men ofte kan være en længere varende proces, I vender tilbage til.

Flygt ikke fra sårbarheden. Forlig jer med det uperfekte. Forlig jer med at slippe kontrollen og lade dine nære være fri og leve som føles bedst for dem.

Du er ikke illoyal, når du taler om dine problemer og hvordan de er opstået eller hvad de har ført med sig.

Skyldfølelsen kan være enorm.

Skamfølelsen og deraf angsten og handlingslammelsen næsten ikke til at bære.

Det kan være meget smertefuldt at opdage, hvordan dit liv er blevet svært og hvordan du selv har skabt det svære ved ikke at ændre din forældre adfærd overfor dine voksne børn.

Find en psykoterapeut I begge har tillid til, en der vil hjælpe og respektere jer, så I får styrket jeres familierelation.

Hjælpe jer med at møde jeres virkelighed gennem mange små skridt.

Om det er mig der skal hjælpe jer, er I velkommen til at finde ud af ved at ringe og få en snak, tøv ikke med at kontakte mig, jeg ved det er svært at tage det første skridt, det lover jeg, jeg er meget opmærksom på.

Alt forskning viser det er relationen som I og jeg etablerer, der er den vigtigste helende faktor.

Jeg ved, det er vigtigt at søge blandt flere for at finde netop den psykoterapeut I har tillid til og finder tryghed hos, derfor er det ganske uforpligtende at kontakte mig.

Jeg ved at den tillid og tryghed er helt afgørende for om I kan finde modet til at åbne jer for hinanden sammen med mig.

 

Med kærlig hilsen
Hanne Christensen
Psykoterapeut & Parterapeut
www.kbhpsykoterapi.dk

Vil du vide mere?

Hvis du har lyst til at vide mere om en behandling hos mig, så er du hjertelig velkommen til at sende en mail eller ringe til mig.





Kontakt

KBH Psykoterapi v/psykoterapeut Hanne Christensen

Adresse:
Amagertorv 14b, 4. sal
1160 København

+45 2398 5826
hanne@kbhpsykoterapi.dk

Find vej

København psykoterapi

København psykoterapi

×

Ring til mig

Skriv til mig

Kontakt os

Har du spørgsmål eller bare ønsker at komme i kontakt med mig - så kontakt mig her eller på tel: 2398 5826


Find vej