2398 5826

Online psykoterapi og parterapi uanset hvor du befinder dig...

Online psykoterapi og parterapi kan foregå over skype eller facetime.

Få mere information om individuel psykoterapi og parterapi online her…

Få mere information her

Online psykoterapi og parterapi uanset hvor du befinder dig...

Online psykoterapi og parterapi kan foregå over skype eller facetime.

Få mere information om individuel psykoterapi og parterapi online her…

Få mere information her

Ensomhed – at føle dig udenfor fællesskabet er et ulykkeligt liv…

Opvæksten med vanskelige vilkår går aldrig væk, måske er du kommet til at føle du aldrig rigtig er en del af fællesskabet pga din utrygge eller ængstelige tilknytning, selv om du i virkeligheden indgår i mange gode relationer.

I samtaleterapien kommer du til rette med dine opvækstvilkår og finder roen og dine stærke ressourcer, du slipper aldrig dine oplevelser, du kommer til at forlige dig med dem.

Er du blevet mønsterbryder bruger du højst sandsynligt stadig mange ressourcer på at præstere for at holde tomheden, tristheden og angsten på afstand.

Bevidstheden om dette er et stort skridt nærmere ro, selvværd og værdighed.

 

Var din barndom som en krigszone i den dysfunktionelle familie for dit nervesystem?

Uanset om du er opvokset i laveste socialklasse med nød og elendighed eller i øverste socialklasse i fine omgivelser med tilsyneladende ordnede forhold men uden den følelsesmæssige omsorg, får du ofte et svært og smertefuldt voksenliv.

Om du har levet med forældre med f.eks. misbrug på bunden af samfundet eller i øverste socialklasse, gør ikke den store forskel, det følelsesmæssige omsorgssvigt kan have set forskelligt ud men giver den samme dybe smerte og ængstelighed, et uroligt nervesystem senere i livet.

Du kender sikkert alt til ensomheden, afvisningen, forladthedsfølelsen, svigtet og det aldrig at føle dig god nok.

Til at føle savnet af det fællesskab der rører noget i dig, det er som om der er et hul, der ikke rigtig vil kunne fyldes ud.

Et hul af sorg, savn og alenehed, der ikke fyldes ud af at være sammen med dejlige mennesker, der vil dig det godt og elsker dig.

Der er en ømhed i følelserne, en smerte, en grundlæggende følelse af at være udenfor, der har taget bo i dig i dine følelser.

 

Hvordan kan det være dit liv er blevet så svært?

Måske undrer du dig over der også bor så voldsom en vrede i dig.

Måske undrer du dig over det er så svært at være alene.

Måske har du det faktisk nemmest alene selv om det er ensomt, så skal du ikke fylde og afgrænse dig.

At markere dig er svært og belastende, fordi det aldrig har været tilladt eller er blevet lært i et naturligt forhold med dine forældre.

Den tidlige relation der svigtede, så du aldrig fik etableret en tryg tilknytning, lært at tillid og tryghed var noget du kunne forvente og læne dig ind i hos den du elsker eller vennen du holder af.

Du oplever sikker du mangler mange færdigheder som ser naturlige ud for andre, du kæmper for at få de kompetencer andre ser ud til helt naturligt at have fået med i livet.

Du fik ikke opbygget en sund og tryg identitet, du kunne hvile i og bygge videre på.

Du er usikker, som en grundlæggende følelse, ikke fordi du ikke kan noget eller er nogen, men fordi du mangler den trygge tilknytning, din identitet, hvortil du blev støttet hen imod et trygt voksenliv af dine sunde voksne/forældre der havde overskud til at fokusere på dig og støtte dig.

Forældre der kunne sætte sig selv og deres følelser til side for en stund.

Du manglede den kompetente sparring i barndommen, det trygge sted at vende tilbage til når livet brændte på.

Og mangler nok stadig det trygge sted at gå hen, når smerten, ensomheden eller sorgen over at føle dig så alene brænder på.

Smerten ved at se andre have et trygt sted at tage hen udløser nogen gange en helt ubærlig sorg.

Et sted hvor du bliver taget i mod med åbne arme, når livet bliver for svært eller yder en modstand, hvor du igen kan finde dig selv ved at blive lyttet til og støttet på din vej videre af kærlige andre.

Du er så bange for at falde ned på bunden og igen selv må samle dig op uden støtte.

Du er så bange for at blive til ingen.

At præstere…
Formåede dine forældre ikke at vise dig du var elsket, vil du altid kæmpe for at vise – nok mest dig selv – du er værd at elske ved at præstere. Overpræstere…

Selv om du præsterer og præstere, kan du overraskes igen og igen af din succes. Du tænker det er tilfældigt du er hvor du er at at det nok forsvinder lige om lidt, du kan slet ikke se hvilken kæmpe præstation, der ligger til grund for din succes, du tvivler på alt også det du gør så fint og godt.

Du er ambitiøs. Det er positivt, husk dig selv på pauserne, de er så vigtige.

Du er ikke bange for fiasko, det forventer du næsten, du er ikke bange for hårdt arbejde, det forventer du, du er ikke bange for at bruge uanede ressourcer, du er blevet utrolig vedholdende, du kæmper og slider, du har svært ved at finde balancen og nyde det gode liv som du højst sandsynligt har opnået.

Og som du ikke rigtigt helt forstår og anerkender.

Du har helt sikkert svært ved at bede om hjælp og modtage hjælp, det er fremmed, det skal du lære at være i, det rører nemlig også ved smerten ved at have skulle klare alting selv.

Hvis du brugte lige så meget energi på at gøre gode ting for dig selv som du gør på at hjælpe andre kunne du nå himlen uden besvær.

 

Opvæksten i den dysfunktionelle familie

Du er opvokset i en dysfunktionel familie, hvis du kan genkende dig selv, der hvor der ikke var nogen til at varetage omsorgen for dig.

Din hjerne, din krop og dine følelser er i højstress. Du kæmper sikkert med både fysiske, psykiske og stress problematikker.

Dine forældre magtede ikke at hjælpe med at regulere dine følelser, du måtte ofte ubevidst regulere deres følelser, når de havde belastende oplevelser.

Det var dine omsorgspersoner der skabte dine belastende oplevelser med deres utryghed og traumer som de ikke magtede at bære eller tog ansvar for at gøre noget ved.

 

Hvordan FINDER du HJÆLP

Ignorer ikke smerten, tvivlen, fortvivlelsen over dit svære liv, ignorer ikke følelserne, fornemmelserne og dine oplevelser.

Flygt ikke fra din sårbarhed. Slip hemmelighederne løs, de er den tunge byrde du bærer, lad dem ikke sabotere dit og dine relationers liv.

Tag dine følelser alvorligt og vælg dig selv til. Din selvrespekt, din værdighed er vigtigt for vejen videre.

Find en psykoterapeut du har tillid til, der vil hjælpe dig med at erkende, opleve og bære hvad dit liv har givet dig med i bagagen.

Hjælpe dig med at balancere dit nervesystem, dine følelser. Finde roen. Dæmpe utrygheden og ængsteligheden.

Så din fortid ikke forstyrrer din nutid. Den virkelig der er lige nu.

Ødelæg ikke din tro på samhørigheden og fællesskabet.

Om det er mig der skal hjælpe dig, er du velkommen til at finde ud af ved at ringe og få en snak, tøv ikke med at kontakte mig, jeg ved det er svært at tage det første skridt, det lover jeg, jeg er meget opmærksom på.

Alt forskning viser det er relationen som du og jeg etablerer, der er den vigtigste helende faktor.

Jeg ved det er vigtigt at søge blandt flere for at finde netop den psykoterapeut du har tillid til og finder tryghed hos, derfor er det ganske uforpligtende at kontakte mig.

Kærlig hilsen

Hanne Christensen
Psykoterapeut & Parterapeut

Tak fordi du læste med, du finder flere artikler til inspiration på bloggen på www.kbhpsykoterapi.dk

Vil du vide mere?

Hvis du har lyst til at vide mere om en behandling hos mig, så er du hjertelig velkommen til at sende en mail eller ringe til mig.





Kontakt

KBH Psykoterapi v/psykoterapeut Hanne Christensen

Adresse:
Amagertorv 14b, 4. sal
1160 København

+45 2398 5826
hanne@kbhpsykoterapi.dk

Find vej

København psykoterapi

København psykoterapi

×

Ring til mig

Skriv til mig

Kontakt os

Har du spørgsmål eller bare ønsker at komme i kontakt med mig - så kontakt mig her eller på tel: 2398 5826


Find vej