2398 5826

Online psykoterapi og parterapi uanset hvor du befinder dig...

Online psykoterapi og parterapi kan foregå over skype eller facetime.
Få mere information om individuel psykoterapi og parterapi online her...

Få mere information her

Online psykoterapi og parterapi uanset hvor du befinder dig...

Online psykoterapi og parterapi kan foregå over skype eller facetime.
Få mere information om individuel psykoterapi og parterapi online her...

Få mere information her

Dit tilknytningsmønster viser sig i måden du er i dine relationer på…

Viser hvordan du gennem din opvækst har lært at knytte dig til andre eller ikke tør knytte dig og måske undviger det nære og intime samvær hurtigst muligt.

Begrebet tilknytningsmønster eller tilknytningsstil beskriver dynamikken i dine relationer.

Er du opmærksom på hvordan din personlige tilknytningsstil er?

Måske har du lært det er bedst at være usynlig eller tilpasse dig dine forældres behov, måske er du blevet en pleaser og har udslettet meget af det fine der også er dig.

Måske er du slet ikke klar over hvor meget information der ligger i at kende sit tilknytningsmønster.

Dit tilknytningsmønster er – måske ubevidst – din måde at danne og være i relationer på, det kan vise sig at give dig store udfordringer i dit parforhold.

Det du har oplevet tænker du er normalt, det er det ikke altid.

Vi er produkter af bl.a. traumer der vandrer gennem generationer, det er med til at skabe vores tilknytningsstil.

Det vil sige alle har hver deres familiehistorie og heraf er din tilknytningsstil opstået.

Spørgsmål at reflektere over:

Hvordan er dit tilknytningsmønster?

Hvilket miljø er du rundet af, hvad har du lært om dig selv, om parforhold og om relationer, om at løse konflikter og om følelser i din barndomsfamilie?

Brugte i at tale om følelser og behov i din barndomshjem?

Dine forældres indbyrdes forhold er vigtigt for dig at reflektere over for at få større selvindsigt og forstå dit tilknytningsmønster, hvordan du reagerer og agerer i dit parforhold.

De 4 tilknytningsmønstre

  • Tryg tilknytning

Samspillet med forældrene var præget af forudsigelighed, følsomhed, accept, samarbejde, opmærksomhed, tilgængelighed, nærvær, beskyttelse, trøst, interesse og rummelighed. Barnet vokser op med tillid og føler sig fri til at udforske verden. Barnet bliver understøttet i at udvikle selvstændighed. Barnet har fuld tillid til det bliver trøstet og hjulpet af sine forældre. Forældrene er den trygge base.

En lang række undersøgelser har påvist, at sikkert tilknyttede børn udviser større selvtillid, selvværd og uafhængighed end ængsteligt tilknyttede børn. På samme måde udviser de større nysgerrighed og evne til problemløsning og demonstrerer positiv kontakt til andre børn og voksne.

  • Utryg tilknytning: Afvisende/undvigende

Samspillet med forældrene var præget af distance, skæld ud, kritik, afvisning, kulde, ignorering, fordømmelse, censur, alene, fjendtlighed. Barnet skruer ned og ophører eventuelt helt med at vise sine behov og følelser, vil i stedet tilpasse sig og udslette eller skjule sit indre.

Barnet har en tro på, at der ikke vil blive reageret på dets søgen efter omsorg. Barnet har derimod en forventning om at blive afvist. Et sådant barn vil forsøge at være emotionelt selvtilstrækkelig og derfor ikke forsøge at få omsorg og finde trøst hos forældrene.

Barnet senere den voksne kan undre sig over det aldrig opsøger hjælp, at det ikke ser andre som en positiv ressource, der har til hensigt at hjælpe og støtte. Måske søger barnet ikke fællesskabet eller samhørigheden, da det ikke har oplevet det positive og trygge ved at involvere sig i dette.

I parforholdet føler den voksne sig nemt omklamret og har svært ved nærhed og intimitet

  • Utryg tilknytning: Ambivalent/ængstelig

Samspillet med forældrene var præget af distance, skæld ud, bebrejdelser, kritik, afvisning, kulde, ignorering, fordømmelse, censur, alene, fjendtlighed. Barnet skruer ned og ophører eventuelt helt med at vise sine behov og følelser, vil i stedet forsøge at tilpasse sig også det ofte usagte. Barnet må gætte og pejle sig ind på, hvordan det bedst beskytter sig selv. Barnet er i tvivl om forældrene er til rådighed når der er brug for det.

I parforholdet opgiver den voksne ofte sin selvstændighed for samhørigheden.

  • Utryg tilknytning: Desorganiseret

Samspillet med forældrene var præget af uforudsigelighed, manglende omsorg, vold, overgreb, misbrug, krænkelser. Barnet søger instinktivt tryghed hos forældrene samtidig med, at det er bange for dem. Denne dobbelthed er meget skadelig for barnets udvikling.

Barnet kendetegnes af at have svært ved at mestre stress. Ofte ses ombyttede roller mellem mor/far og barn samt benyttelse af straffeadfærd både af barnet og forældrene.

Generelt

Du er sjældent rent det ene eller det andet tilknytningsmønster men kan have træk fra flere af tilknytningsstilene.

Tilknytningsmønstret har som nævnt en afgørende indflydelse på udviklingen af barnets oplevelse af sig selv, fællesskabet og samhørigheden.

Børn med en utryg tilknytningsstil, har en forøget risiko for at blive kronisk skadede i deres evne til at knytte sig til andre, med efterfølgende negative konsekvenser for deres personlighedsudvikling,

Hvor kommer ovennævnte teori fra

John Bowlby, psykolog, psykiater og psykoanalytiker forskede i de følelsesmæssige bånd mellem barn og forældre og dette bånds betydning i voksenlivet.

Senere har den amerikanske udviklingspsykolog Mary Ainsworth inddelt tilknytningen i de fire tilknytningsstile/tilknytningsmønstre.

Kan man ændre sit tilknytningsmønster

Ja, når man arbejder med sig selv – dvs gennem de psykoterapeutiske samtaler og ved den trygge og tillidsfulde relation der dannes til psykoterapeuten.

Den psykologiske arv

Tilknytningen handler om den kontakt barnet tilbydes af forældrene.

Kort sagt,

Forældre uden god sund kontakt til barnet skaber en utryg tilknytning.

Forældre der trøster barnet, holder det og spørger til dets følelser og behov, skaber en tryg tilknytning ved at være en god nok forældre, der ser barnet som det er.

Uddybende spørgsmål

Har du fået mod på at starte i et psykoterapeutisk forløb?

Måske er du blevet ramt at ovennævnte, måske har det du har læst givet mening for dig.

Har du spørgsmål du ønsker uddybet, så tøv ikke med at kontakte mig.

Ønsker du at finde ud af om jeg er den rette psykoterapeut for dig, er du også meget velkommen til at ringe og få en snak.

Kærlig hilsen

Hanne Christensen

Psykoterapeut & Parterapeut

www.kbhpsykoterapi.dk

Vil du vide mere?

Hvis du har lyst til at vide mere om en behandling hos mig, så er du hjertelig velkommen til at sende en mail eller ringe til mig.





Kontakt

KBH Psykoterapi v/psykoterapeut Hanne Christensen

Adresse:
Amagertorv 14b, 4. sal
1160 København

+45 2398 5826
hanne@kbhpsykoterapi.dk

Find vej

København psykoterapi

København psykoterapi

×

Ring til mig

Skriv til mig

Kontakt os

Har du spørgsmål eller bare ønsker at komme i kontakt med mig - så kontakt mig her eller på tel: 2398 5826


Find vej