Når vi ikke stopper op i tide, og mærker hvornår nok er nok, bukker vi under for stress, der kan ende i angst og depression.
Hvad skyldes depressionen
Måske noget arveligt, måske vores vilkår i barndommen, måske traumatiske oplevelser, måske tabet af et barn eller andre nærtstående specielt tidligt i livet.
En voldsom skilsmisse der kom helt bag på dig.
Sygdom – måske kræft, eller når du bliver erklæret rask og ikke kan finde fodfæstet igen
Du kan være pårørende til en, der er alvorligt syg. Teenager med en mor med kræft, angsten og uvisheden er ikke til at bære.
Ofte ubearbejdede hændelser, hvor sårbarheden er blevet angrebet igen og igen, til vi ikke magter mere.
Under alle omstændigheder har du været eller er udsat for et pres, der skaber stress og angst, og går vi for længe med dette uden at kunne gøre noget eller uden at bede om hjælp, kan vi alle ende med en depression.
Depression kan føles som om, at vi mister værdigheden.
Hvorfor rammes vi af en depression
Vi rammes, når vi har skulle klare alt for meget alt for længe. Når vores livsvilkår overstiger, det vi kan magte.
Når vi rammes af livets hårde og barske vilkår. Vilkår der er meningsløse og fuldstændig ufattelige og smertefulde.
Når vi møder livets mørke side måske igen og igen, når vi ikke har flere ressourcer til at finde balance igen.
Vi er født ind i familier, der gav os mere eller minde tillid til verden og forskellig robusthed afhængig af, hvordan starten af livet var.
Var barndommen tryg og forudsigelig med kærlige forældre med overskud, eller var barndommen fyldt med uro og angst, fordi der måske var alvorlig sygdom, misbrug eller psykisk sygdom hos en af forældrene.
Vi har også set og indlært forskellige måder at takle modgang på, fået mere eller mindre modstandskraft med os.
Sårbarheden er for nogle blevet understøttet og anerkendt i barndommen og andre har været ude for mange traumatiske oplevelser, der har tæret på sårbarheden, så der ikke er flere ressourcer til at håndtere vanskeligheder senere i livet.
Depressionen kan ramme med en voldsom kraft også tidligt i livet, fordi vi har skulle klare meget mere, end vi var i stand til alene alt for tidligt og alt for ofte. Hvor der ikke var en voksen med kærlighed og omsorg til at bære igennem.
Hvordan finder vi fodfæstet igen
Alt forskning underbygger at psykoterapi er vejen ud af depressionen.
Alt forskning viser, at den helende kraft i psykoterapien går gennem den trygge og fortrolige relation, du opbygger med din terapeut.
Selvfølgelig skal din terapeut være faglig dygtig og have erfaring med det område, inden for hvilke der tilbydes terapi, men det altafgørende er relationen mellem klienten og terapeuten.
Ikke om din terapeut er uddannet psykolog eller psykoterapeut.
Det kan nogen gange være en støtte også at blive medicineret, det er din og din læges afgørelse.
Jeg kan nogen gange foreslå dig at kontakte din læge, hvis jeg skønner, at du i en periode kunne have glæde af medicinsk behandling sideløbende med terapien, men det er altid dit valg, hvad du vil.
Psykoterapien kan sagtens stå alene uden medicin.
Medicin uden psykoterapi dulmer og fastholder dig i din smertefulde tilstand.
Nogen selvmedicinerer sig med alkohol, stoffer eller hash, fordi de har det dårligt, måske er de ikke klar over de har en depression og føler sig skamfulde over ikke at kunne magte livet.
Nogen er opvokset i en misbrugsfamilie og har forbrugt alle deres ressourcer på at hjælpe den misbrugende, og føler de hænger fast i livet med det yderste af fingrene. De er slet ikke vant til at bede om hjælp og tror de er utilstrækkelige og forkerte, fordi de har det det dårligt, måske bærer de på en ubehandlet depression.
Søg hjælp, bed om støtte gå ikke alene mere med problemerne, tænk på du er værd at hjælpe. Jeg ved det er et stort skridt for mange at ringe eller maile, men gør det, jeg lover at komme dig i møde, intet problem er for lille, hvis du har det dårligt med det.
Jeg dømmer ikke om det er rigtigt eller forkert, for stort eller for småt. Jeg lytter til dig, du er eksperten på dit liv.
Kærlig hilsen
Hanne Christensen
Psykoterapeut i København