At leve med en misbruger er undergravende, utrygt og utilregneligt
Hvordan Rasmus og Mettes forhold blev påvirket af en voksende afhængighed.
Rasmus og Mette mødte hinanden på universitetet, da de læste jura. Da de var færdige med at studere flyttede de sammen og deres karrierer tog fart med rigtigt meget spændende arbejde, der optog mange timer af deres liv.
De havde en stor sjov omgangskreds, lidt overfladisk måske, mange fester mange byture, penge var ikke noget problem, der var så uendelig mange muligheder.
Der blev drukket en del og taget kokain, som den naturligste ting i verden.
Rasmus holdt sig til de gode vine og drinks, kokain blev aldrig hans stof. Han havde ikke interesse i det og derfor ikke fokus på faren for afhængighed.
Hen ad vejen ændrede Mettes adfærd sig, Rasmus undrede sig, hun blev kold og fjern, trak sig om aftenen når hun kom hjem, Rasmus troede det var arbejdet der fyldte og ville gerne give plads.
Mette blev mere og mere hektisk og urolig, indadvendt og afvisende. Kontakten mellem dem stoppede ganske langsomt, de gode samtaler hørte op, sex mellem dem ophørte, intimiteten og nærheden forsvandt.
Skænderierne og vreden kom galoperende.
Familien var ikke længere velkommen og slet ikke uanmeldt, Mette kunne blive rigtig ondskabsfuld, når de kom på besøg. De fleste trak sig.
Vennernes sammenkomster var efterhånden det eneste Mette ville med til.
Mette passede sit arbejde og isolerede sig med Rasmus.
Rasmus havde det fint med at være meget hjemme, men undrede sig over Mettes adfærd.
Rasmus undrede sig over, at deres økonomi var lidt presset, de tjente godt og alligevel var det ikke nok.
Der var et skjult forbrug Rasmus ikke kunne gennemskue, pengene forsvandt, det samme gjorde deres forhold.
Rasmus måtte indse, der ikke var mere tilbage af alt det fine, de havde haft sammen.
Havde han været naiv, hvad var det han ikke havde set ske omkring ham?
Rasmus endte med at flytte, Mette eksploderede i et raseri, der kom helt bag på ham. En side hos Mette, der var ukendt for ham.
Rasmus kommer i terapi fordi han oplever forholdet og bruddet med Mettes har skadet ham langt mere end han var klar over.
Han fatter ikke hvordan han endte i dette vanvid og hvad der fastholdt ham så længe.
Den omstændighed at de aldrig fik børn sammen, er lyset i mørket for ham, tænk hvis hans børn også skulle have være en del af dette vanvid.
Rasmus er i dag ikke i tvivl om at Mette var blevet afhængig af kokainen og at det var blevet en del af hendes hverdag, han overså alle tegn, det var ukendt område for ham. Samtidig også meget smertefuldt at erkende og handle på.
Han mødte en flot spændende – på overfalden velfungerende kvinde – veluddannet med et meget velordnet liv. En kvinde han blev meget betaget af, forelskede sig i og elskede.
Pludselig en dag indså han, at kvinden han elskede så højt, havde en side der var absolut helt uelskelig.
Han oplevede en voksende angst, stress, tristhed et voldsomt ubehag ved Mettes adfærd. Angsten blev tydelig, når Mette stak nøglen i døren. Hvad blev han bange for…
Der manglende kontakt og intimitet. Der var kun kulde, vrede og hårde ord tilbage imellem dem.
Der var meget uforståelig drama og kaos omkring Mette og hendes familie, senere spredte det sig også delvist til hans familie, det gjorde at han blev i stand til at handle og se virkeligheden i øjnene.
Skulle han overleve, skulle han væk.
Mette ville ikke bruddet, så det blev en svær tid.
Efter bruddet måtte Rasmus sande at der skete alt for mange underlige ting, til at det var tilfældigt. Men det virkede tilfældigt.
Hvad som helst, der ikke kunne bevises og som helt sikkert virkede harmløst og uskyldigt, alt for utroligt til at være sandt.
Ingen der kendte Mette kunne Rasmus betro sig til, alle kendte hende fra den mest elskelige, venlige og imødekommende side og den var elskelig. Rolig, varm og indlevende.
Men der fandtes også en helt anden ondskabsfuld side godt skjult til Rasmus, da han ikke ville indrette sig på Mettes luner og acceptere tingenes meningsløse tilstand.
Det blev et rigtigt grimt brud.
Og derfor blev en professionel terapeut, der vidste hvad det handler om, en hjælp til selvhjælp for Rasmus.
For det blev også nemmest for vennerne og familien at sige, at Rasmus var blevet lidt for selvoptaget eller ved at blive lidt for underlig og det kan de jo have ret i, han havde levet i det rene vanvid med en kvinde han elskede højt og prøvet at dække over det meningsløse, indtil han selv knækkede og ikke kunne mere.
Derfor blev Rasmus ensomhed og forladt midt i drama og kaos.
Kommer Rasmus videre med sit liv…
Ja, langsomt bliver han stærkere og modigere og får større selvindsigt. Rasmus lukker ikke øjnene en gang til overfor luner, kontrol og dominans, så han er stærkere og mere klarsynet i dag.
Har fået lettere tilgang til sin vrede, flinkheden har fundet et leje, hvor han ikke udsletter sig selv.
Konfliktskyheden og skyldfølelsen er blevet en del af fokuspunkterne i terapien.
Han gør ikke sig selv blind mere. Han handler på virkeligheden og ved, det kan gøre ondt at se og handle.
At tage nej`ets konsekvens var svært. Der var så meget at miste.
Med kærlig hilsen
Hanne Christensen
Psykoterapeut & parterapeut i København