Fælles for de 4 typer er selvoptagethed, ufølsomhed og begrænset evne til at skabe følelsesmæssig kontakt med deres børn.
Forældrene har svært ved at forstå andres følelser. Har problemer med grænser. Bruger deres børn til at føle sig bedre.
Dette kan hos barnet og senere den vokse skabe ensomhed og usikkerhed.
Den Emotionelle forældre
Er styret af egne følelser med store følelsesmæssige udsving, dette skaber en familie, hvor barnet inddrages i konflikter og nedture. Barnet oplever at den voksne ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Den amerikanske psykolog L.C.Gibson, der skriver om følelsesmæssigt umodne forældre, fortæller at disse forældre for andre kan fremstå som normale og velfungerende, og alligevel skaber de følelsesmæssig omsorgssvigt for deres børn. Hun beskriver hvordan børnene påvirkes på lang sigt bl.a. i valg af partner og hvordan de ofte underlægger sig andres følelser, ønsker og behov på bekostning af at være sig selv.
Kendetegn:
- Kommunikationen handler om forældrene selv
- De reflekterer ikke over sig selv
- Har svært ved at genskabe relationen efter en konflikt
- Kan være skræmmende i deres (til tider manglende) følelsesmæssige udtryk
- Ser sig som offer
Den Drevne forældre
Er målfokuseret, ønsker barnet skal klare sig godt, så de som forældre står i et godt lys. Frygter deres børn fejler, da forældrene så vil opleve sig selv som en fiasko. Denne forældretype er overbevist om, de ved hvad der er bedst. Barnet betaler en høj pris i form af selvudslettelse.
Kendetegn
- Perfektionistiske forventninger
- Barnet er kun god nok når det er et spejlbillede af forældrene
- Kontrollerende og dominerende
- Forældrene ordner alt
Den passive forældre
Undgår at deltage i noget der handler om følelser, ser den anden vej og støtter ikke ved overgreb og omsorgssvigt, uanset hvordan det skader barnet. Forældrene tilbyder ikke vejledning i at begå sig i verden. Barnet skal tilfredsstille forældrenes behov for beundring og opmærksomhed.
Kendetegn
- Begrænset evne til empati
- Uopmærksom overfor andres grænser
- Taler om sig selv, lytter ikke
- Kan virke ligeglad med barnet
- Overlader ansvaret til andre
Den Afvisende forældre
Bryder sig ikke om følelsesmæssigt nærvær, kan virke fjendtlig. Styrer familien med frygt, der er ingen dybere følelsesmæssig kontakt. Barnet vil opleve og føle det er til besvær og i vejen. Barnet opgiver at udtrykke sine følelser og behov.
Kendetegn
- Optaget af egne behov
- Har regide grænser
- Taler ikke med barnet
- Er krævende, kontrollerende og kritisk i sin kontakt
- Er fraværende
- Ignorerer barnet og møder det med raseri
Forældre er ikke altid den ene eller anden type forældre men ofte en blanding af flere typer.
Som voksen bærer du dit sårede barn i dit indre
Og dette omsorgssvigtede barn kan skabe mange uforståelige forstyrrelser i dit voksenliv.
Barnet har en indre oplevelse af at være alene og forladt, hvilket skaber ensomhed, usikkerhed, uro og angst. Barnet tror der er noget galt med det, ikke god nok, ikke rigtig nok. Uelskelig. Utilskrækkelig. Forkert. Umulig.
Resultatet er et ensomt barn uden selvværd. Et barn med antenner der pejler sig på andre, har glemt/gemt egne behov for at få ro på sin verden.
Fyldt med skyld og skam.
Det er ikke barnet der er skyld i de vanskelige opvækstvilkår, det er forældrenes manglende evne til følelsesmæssig kontakt, der skaber omsorgssvigtet.
Barnet som voksen klarer sig selv, fordi forældrene ofte aldring har været en ressource/støtte.
Barnet tænker: jeg er sådan en, man ikke kan elske…
Eller en der ikke er værd at hjælpe.
På denne baggrund bliver det at skabe og vedligeholde relationer meget svært, det kommer tydeligt til udtryk i parforholdet…
Hvor det kan skabe konflikter at dine grænser er utydelige, at det er svært at sætte ord på dine følelser, svært eller næsten umuligt at mærke og udtrykke din lyst eller dine behov.
Du ender måske som en partner der pleaser, en partner der går i et med tapetet eller er i den helt anden grøft hvor du bliver kontrollerende, dominerende og jaloux af angst for at miste den du elsker.
Ender med en partner der er utryg eller bange for dig.
Søg hjælp og støtte
Hverken du eller din partner har det godt i yderlighederne, det kan blive trygt og godt, hvis du har modet til at kigge på dig selv, få bedre selvindsigt.
Få en forståelse for hvordan du kommer videre med omsorg for det du har fået med dig, der ikke er særligt hensigtsmæssigt i dag.
Om jeg er den rette psykoterapeut til at hjælpe, er du velkommen til at finde ud af ved at ringe og få en snak, inden du beslutter dig for et terapeutisk forløb hos mig.
Kærlig hilsen
Hanne Christensen
Psykoterapeut