Kniber det med livskvaliteten, savner du at høre til i et trygt og levende fællesskab?
Voksne børn af alkoholiker (eller andet misbrug) deler ofte samme personlighedstræk og egenskaber som et resultat af deres oplevelser som børn i en misbrugsfamilie – den dysfunktionelle og traumatiske opvækst -.
Det kan være meget befriende at høre at andre med samme opvækstvilkår, besidder samme personlighedstræk, at få almengjort alt det, man tror man er alene om at mærke og være.
Opdage at man ikke er forkert og utilstrækkelig, uduelig og uelskelig, men at det var opvækstvilkårene der var uforudsigelige og helt utilstrækkelige.
Vilkårene i den dysfunktionelle opvækst
Det der blev sagt og gjort stemte sjældent overens. Stemningen skiftede fuldstændig meningsløst, drama og kaos blev en stor del af hverdagen. Aftaler blev sjældent overholdt.
Barnets følelser kom ud af balance, faldt sjældent eller aldrig til ro. Barnet reagerede på sine omgivelser for at overleve og lærte ikke at agere og forholde sig til sin virkelighed. At skulle holde noget modsætningsfyldt adskilt ændre virkelighedsopfattelsen.
Barnet var på konstant overarbejde. Helt alene og ubeskyttet i en verden med angst for, hvordan livet ville se ud om lidt. Usikkerhed og utryghed var det eneste sikre.
Hvad bliver jeg skældt ud for lige nu?
Hvad bliver jeg straffet for lige nu?
Heraf et skræmt barn, der altid er på vagt. Overfølsom over for forandringer.
Barnet skulle være til gavn. Yde ikke nyde, glædes eller have det sjovt.
Det der deltes i fortrolighed, spredtes hurtigt. Budskaber blev bragt videre på kryds og tværs aldrig sagt direkte mellem dem det handlede om. Niveauet af sladder var højt, det var fællesskabets omdrejningspunkt.
Her blev mistilliden til mennesker skabt.
Hvem vil mig for den jeg er, ikke for det jeg kan gøre eller fortælle?
Barnet har ikke mange gode oplevelser med stabile nærende relationer, de relationer barnet har haft har ofte været fyldt med utrygge oplevelser. Ydmygelser og krænkelser. Barnet er endt i en opgivelsestilstand.
Børn af alkoholiker (og andre misbrugere) lærer at deres tanker og følelser ikke er noget værd. Som voksne kan de have svært at forsvare sig selv og syntes at det er nemmere at give op overfor andres krav.
Mange er opvokset med streng kontrol og dominans. Underkastelse og mishandling. Krav som lydighed, loyalitet og hemmeligheder.
Barnet har manglet den gode nok voksnes vejledning og guidning, når livet blev for vanskeligt at håndtere selv, derfor er tvivlen blevet til angst og handlingslammelse.
Heraf er der kommet et sårbart rodløst sind, med let til stress og ofte en følelse af ensomhed.
Den voksnes liv med en dysfunktionel opvækst
Den voksne glemmer ubevidst at undersøge om de dysfunktionelle forhold stadig er virkeligheden, følelser og oplevelser fra barndommen er stærkest, de får ofte lov at styre videre i voksenlivet.
Det voksne barn savner nærheden, at høre til fællesskabet men tør ofte ikke involvere sig.
Dette skaber følelsen af angst og uro. En diffus frygt for andre. Usikkerheden skaber det depressive triste alvorlige sind.
Det voksne barn
er mere optaget af hvordan andre har det, end hvordan det selv har det.
tænker i enten eller. Nuancerne går tabt. Det handler om at overleve. Nu.
er blevet frarøvet sin evne til at have det sjovt og opleve lethed og glæde.
er blevet meget selvkritisk og vender alt imod sig selv. Det giver skyldfølelse. Sker der noget godt er det heldigt, ikke dygtigt. Ser ikke egne ressourcer.
skammer sig over sine vilkår og skammer sig over hvem det er.
søger godkendelse og anerkendelse fra andre, selvstøtten vakler.
føler sig anderledes ofte unormal.
Prisen for denne opvækst er at have mistet den indre ro, tilliden og spontaniteten. Det livfulde sind.
Hvordan kan det være at børn af misbrugere tiltrækkes af mennesker, der har brug for hjælp…
Hvordan kan det være at voksne børn af misbrugere gifter sig med misbrugere eller tidligere misbrugere?
Måske fordi det er en form for tryghed – det kendte – fremfor det ukendte, det trygge, stabile og forudsigelige.
Vejen mod stabilitet, ro og tillidsfulde relationer
Når behovet for kontrol og perfektionisme er blevet mere balanceret, og den hårde selvkritik tæmmet er voksne børn af misbrugere målrettede og opnår at fuldføre meget.
De opdager de er værdifulde og værd at elske. Opnår at elske sig selv.
De opdager det er muligt at finde roen i sig selv, slippe jagten på det perfekte og kontrollen, lære at nyde og tage sig tid til det sjove. Sige til og fra. Vælge med god samvittighed og acceptere fravalgene.
De finder ud af at skelne mellem det de kan gøre noget ved og acceptere og finde ro med det de ikke kan ændre.
Hvis og når du får mod på at gå i gang med at kigge på dit nuværende liv, din opvækst og få mening i den du er, vil jeg gerne støtte dig.
Så du får det liv du drømmer om, så du kan få og give en anden let og lys reflekteret tilgang til livet videre til dine børn.
Et liv uden svære relationer med sorgfulde brud med familie og venner.
Du er velkommen til at kontakte mig helt uforpligtende for at undersøge om det er mig, der skal være din støtte i processen hen imod at ændre din dysfunktionelle familiearv som er så fastforankret i dit system.
Med kærlig hilsen
Hanne Christensen
Psykoterapeut og Parterapeut i København