Tal jer igennem svære perioder og genfind nærheden og intimiteten.
Vi går til lægen, når vi har ondt i kroppen, vi går i parterapi, når vi har ondt i parforholdet. Når vi bliver bange for at miste den anden. Når utroskab er blevet en del af løsningen.
Vi har alle til tider følt os afviste, forladte og ensomme, de mest smertefulde følelser. Følelser der er endt med skyld og skam, vi for alt i verden vil undgå at mærke.
Vi reagerer – hvis vi ikke er meget opmærksomme – som om vi dør af smerten, hvis vi blev afvist og forladt igen. Skyld og skam kan få os til at gøre mange mærkelige krumspring, udvise en adfærd der skaber ravage i vores parforhold og i forholdet tilvores børn. Når vi føler, vi ikke bliver forstået.
Vi dør ikke, men det føles sådan. Og når følelserne er stærke, agerer vi ikke hensigtsmæssigt.
Stærke følelser kan faktisk stå i vejen for et godt parforhold. Det bliver svært at se klart og nemmest at give partneren skylden for alle vores ubærlige smertefulde følelser.
Vi må lytte til den smerte, vi hver især har bragt ind i forholdet.
Vi må tale om og mærke smerten ellers ender vi måske handlingslammede og forstenede uden helt at turde indgå i det nære forhold.
Eller indgår i forholdet uden at blive fortrolige og nære, ikke mærker lysten fordi vi er sårede og holder afstand måske med ironi og sarkasme.
For at beskytte vores sårbarhed.
En sårbarhed der er helt vores egen, opstået af de vilkår vi har haft gennem livet og som vi kun selv kender, indtil vi vælger at dele vores historie.
At komme igennem livet som par kræver, at vi har modet til at kigge på os selv, vende blikket indad.
At italesætte det vi holder af og det vi savner i parforholdet og hos den anden. Det vi ville ønske, vi kunne få fra den anden.
Være realistiske og skelne mellem hvad vi kan få i parforholdet og hvad vi må arbejde med individuelt i terapi. Parforholdet kan desværre ikke overkomme alle følelser og alle historier.
I stedet må vi rette energien mod partneren og give mere af det, vi oplever, som gør den anden glad.
Stoppe kritik og bebrejdelser. Stoppe med at kontrollere og have patent på rigtigt og forkert. Stoppe med at ville have ret. Stoppe med at løbe fra ansvaret og være ligeglade eller snyde uden om pligter og initiativer.
Vi må også gøre den anden til en god fortrolig ven, tillade at følelserne ikke altid blomstrer mellem os. Der er flest hverdage – også i parforholdet. Og netop der skal parforholdet også plejes.
Give noget til den anden af kærlighed, uden at vide hvad vi får igen.Vi skal måske ændre vaner og begynde det svære arbejde med at se hinanden som hele mennesker og elske hinanden for det, der er. Se forskelligheden som en styrke.
Blive opmærksomme på og tage ansvar for, hvornår har jeg behov for nærhed og hvornår har jeg behov for afstand og hvordan regulerer vi dette imellem os på en sund måde.
Så vi ikke enten er fuldstændig symbiotiske (skyldfølelsen er symbiosens klister) eller lever på hver sin ø uden kontakt. Der er ingen nærhed, intimitet og god sex i nogen af disse yderpunkter.
Huske at sige undskyld og være troværdige i det, vi siger, og det vi gør.
Stemmer det I siger og gør overens, så er der håb.
Benægter du eller skjuler du misbrug eller utroskab og vil du ikke ændre det, så erkend, at det er tid til at skilles, inden I får gjort hinanden og jeres børn mere ondt.
Ting tar´ tid også at finde tilbage til hinanden. Begær og lyst dumper ikke ned fra himlen.
Parterapi er en fin måde at sætte gang i en positiv proces mellem jer. Parterapi handler om jeres kommunikation og vilje til at ville hinanden.
Med kærlig hilsen
Hanne Christensen
Psykoterapeut & Parterapeut i København