2398 5826

Undgå at svigte dine børn under skilsmissen

Som forældre er det naturligt at bekymre sig om sine børns trivsel. Ikke hele tiden men ind imellem. Vi har en tendens til at tro, at vi ved præcis, hvad der er bedst for vores børn. Men sådan er virkeligheden ikke altid. Sommetider ser vi ikke de ting, der signalerer, at de gerne vil fortælle om problemer, udfordringer eller andre svære ting. Og den manglende opmærksomhed gør børnene triste og ensomme.
Når vi ikke møder børnene i øjenhøjde og hjælper dem, når de har det svært, begynder de at lukke følelserne ude. De stopper med at mærke efter, og det fører til tankemylder, angst og uro. I en skilsmisse er det derfor vigtigt, at du tager dit barn i hånden, så I sammen kan dele jeres bekymringer. Barnet skal ikke føle sig alene.

Én skilsmisse – mange bekymringer

I en skilsmisse er det som forældre let at blive ramt af en skyldfølelse. En skyldfølelse, der skyller ind over dig, overskygger dit sædvanlige overskud og gør det vanskeligt at se klart.
Er I gode forældre? Hvordan støtter du dine børn og gør dem trygge, så de fortæller dig, når der er noget, der går dem på? Trives de i skolen? Har de nære venner? Bliver de mobbet? Fungerer vores deleordning? Hvordan får du mere nærvær med børnene?
Skilsmissen bringer en masse bekymringer med sig. Din skilsmisse giver pludselig dine børn to hjem og to nye familier. Måske harmonerer disse nye ting godt – måske ikke. Det er ikke børnene, der har valgt at bringe familien i denne situation. Derfor er det din opgave at passe godt på dem under hele processen. Det gør du med kærlighed, omsorg og opmærksomhed, så de har de bedste forudsætninger for at vænne sig til og falde til i deres nye tilværelse.

Sådan sikrer du dine børns trivsel

Det vigtigste er, at I aldrig bringer børnene i en situation, hvor de føler sig i klemme mellem mor og far. De skal ikke føle, at de svigter den ene eller er illoyale over for jer.
Det undgår du ved at være positiv over for den anden forældre og støtte den måde, tingene bliver gjort på i det andet hjem. Vær åben og rummelig, når børnene giver udtryk for, hvad der er svært i det andet hjem. Tal tingene igennem og hjælp med at finde muligheder.
Som forældre skal I være fleksible og imødekommende over for børnenes behov og ønsker, og I skal skabe en god stemning mellem jer. Deltag i børnenes liv – både i skolen og i fritiden, og indret jeres to nye liv og hjem, så børnene kan bevare deres nærmiljø.
Hav ro, tid og nærvær. Tal åbent om det, når børnene savner den forældre, de ikke er hos. Det er helt naturligt, og at tale om det vil gøre dem trygge i den nye familiesituation.

parterapi-koebenhavnHusk også dig selv i skilsmissen

I starten af skilsmissen kan det være nødvendigt, at du som forældre tilsidesætter dine egne behov, så børnene finder ro i alt det nye. Men du må heller ikke glemme at bearbejde din egen sorg.
Det hjælper både dig selv og dine børn, at du forholder sig til dine tanker og følelser. Når du har det sværest, skal du holde børnene ude af dit følelsesliv. Men når du har arbejdet med dine egne følelser, gør det dig mere rummelig over for børnenes følelser. Børn har nemlig brug for at mærke, at deres forældre tør erkende det svære i en skilsmisse, udvise sårbarhed og tackle problemer. Det får børnene til også selv at turde tale om det svære.
Find en neutral person, en sparringspartner, som du kan dele dine tanker med. En person, du kan se virkeligheden i øjnene med. For børn har brug for forældre, der tager ansvar for den situation, de har skabt, samtidig med at de drager omsorg for deres børn. Det gør børnene trygge i den uvante situation, så de stoler på, at begge forældre stadig passer på dem og vil dem det bedste.
Gode forældre er ikke perfekte forældre. Gode forældre er forældre, der aldrig lader børnene i stikken.

Del på... Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin

Vil du vide mere?

Hvis du har lyst til at vide mere om en behandling hos mig, så er du hjertelig velkommen til at sende en mail eller ringe til mig.

Kontakt

KBH Psykoterapi v/psykoterapeut Hanne Christensen

Adresse:
Jorcks Passage 1C, 2. sal
1162 København K

+45 2398 5826
hanne@kbhpsykoterapi.dk

Find vej

København psykoterapi

København psykoterapi

×

Ring til mig

Skriv til mig

Kontakt os

Har du spørgsmål eller bare ønsker at komme i kontakt med mig - så kontakt mig her eller på tel: 2398 5826


Find vej