2398 5826

Online psykoterapi og parterapi uanset hvor du befinder dig...

Online psykoterapi og parterapi kan foregå over skype eller facetime.

Få mere information om individuel psykoterapi og parterapi online her…

Få mere information her

Online psykoterapi og parterapi uanset hvor du befinder dig...

Online psykoterapi og parterapi kan foregå over skype eller facetime.

Få mere information om individuel psykoterapi og parterapi online her…

Få mere information her

Skilsmisse – at skilles uden værdighed – når kærlighed bliver til drama, kamp og kaos…

Når parforholdet fungerer på den enes præmisser, dør det.

Når du vil kontrollere og sætte din mening igennem, ikke vil lytte, bliver du afvist og forladt.

Det er ikke alle, der kan tåle at blive afvist og forladt. Der er nogen, der har svært ved at kigge indad og helst vil finde alle fejlene hos andre. Har svært ved at sige undskyld og har svært ved at se egen andel i problemerne.

De bruger energien på at lede efter syndebukke og få ret. Det er resten af verden, det er galt med.

Parforholdet bliver som en retssal.

Skilsmissen og årene efter bliver en magtkamp – med eller uden advokater -, der ikke rigtigt kan finde sin afslutning, hellere konflikt end give slip og få et samarbejde i stand.

Manden/kvinden der ikke er i stand til at komme videre med sit eget liv, kredser om den tidligere samlever. Forsøger måske at ødelægge den tidligere partners liv og spænde ben for forretning/karriere, tåler ikke den anden har succes eller fremgang.

Han tænker selv han søger retfærdighed, når jeg lider skal hun også lide. Føler sig berettiget til speciel behandling, ejer ikke meget medfølelse og empati. Har ikke rigtigt forstået værdien i venlighed, samarbejde og imødekommenhed.

Føler sig berettiget til det bedste af alting – uden særlig indsats – opnås dette ikke kommer hævnlysten snigende. Han reagerer med raseri, ydmygelser og advokater.

At gå i terapi er helt udelukket, måske parterapi for at få partneren til at fremstå som syndebukken. Det bliver en lang passiv-aggressiv afreageren på den tidligere ægtefælle og kan man få advokater eller familien til at spille med, kan der komme meget ballade og drama ud af den ubærlige uretfærdighed ved at blive forladt.

Dramaet kan gi´ en kortvarig lettelse af tristheden, skammen og forladthedsfølelsen.
En lettelse i øjeblikket, men det er ingen langvarig lindring af den uforløste sorg, vrede og smerte. En gammel smerte der måske er opstået meget tidligt i livet af ikke at have følt sig ønsket og elsket.

Eller opstået af livet barske vilkår. Som intet har med partneren at gøre.

Det er rigtig svært og vigtigt, at du tør tage konsekvensen og stoppe op og gå, når din partners adfærd bliver meningsløs, ukærlig og ydmygende overfor dig og/eller børnene.
Konsekvensen ved at forlade din partner kan virke og være fuldstændig uoverskuelig.
Dialogen og samarbejdet dør.

Hvis du gør opmærksom på hans fejl, mangler, usandheder, bedrag eller manipulationer, mødes du helt sikkert af voldsomt modangreb, raseriudbrud eller ydmygelse.

Det kan blive vanskeligt at passe på børnene og dig selv, det kan blive en grim proces at kæmpe for selvværdet og for din værdighed. Men du og børnene kan blive fuldstændig udslettet hvis I bliver.

Nu handler det om at finde fodfæstet i det nye liv efter skilsmissen. Sorgen og forladthedsfølelsen kan være så altoverskyggende efter skilsmissen for begge parter.

Kan den forladte ikke lande i sin virkelighed og forholde sig til sin egen sorg, vrede og afmagt, begynder han/hun måske at forfølge sin tidligere partner.

Det uhyggelige er, at vi ikke kender den mørke skygge side hos vores partner, før vi vil forlade ham eller hende. Vi kan møde en side, der gør os frygteligt utrygge, det menneske vi var tæt og fortrolig med, bliver pludselig en fjende man ikke tror mulig.
Partneren viser en side af sig selv, der for enhver pris søger at skade den, der har forladt eller afvist ham.

Dem der ikke syntes han/hun er fantastisk, skal bekæmpes for enhver pris.
Ikke synligt, men indirekte og fordækt, så andre får medlidenhed og støtter op. De hader medlidenhed, men det er præcis det ofre skaber.

En tragisk historie – fra den store kærlighed til den absolutte deroute.

Et samarbejde er næsten umuligt at få i stand.

Du kan gå i terapi med fokus på konfliktnedtrapning, men du kan ikke forhindre at konflikterne opstår. Du kan vælge, hvordan du vil håndtere det, der kommer. Du kan være sikker på, at nye dramaer begynder, når du begynder at føle dig tryg og falder til ro.

Du kan være sikker på, dramaerne kommer fra en kant, hvor du mindst venter det.
Jeg anbefaler dig at søge støtte, hvis noget af dette er genkendeligt, du er ikke alene men oppe mod en personlighed, hvor du højst sandsynligt vil komme til kort, hvis du går ind i kampen.

Det er her terapien vil hjælpe dig.

Et pejlemærke for fremtiden:

Når du møder en mulig partner er det en god ide at se på hvilket forhold han/hun har til sine børn, det fortæller dig meget om personen…

Overvej om du lyst til at være en del af denne relation… Om jeg er den rette psykoterapeut for dig er du velkommen til at finde ud af ved at ringe og få en snak inden du beslutter dig om du ønsker at starte i psykoterapi hos mig.

Kærlig hilsen
Hanne Christensen
Psykoterapeut og Parterapeut

Vil du vide mere?

Hvis du har lyst til at vide mere om en behandling hos mig, så er du hjertelig velkommen til at sende en mail eller ringe til mig.





Kontakt

KBH Psykoterapi v/psykoterapeut Hanne Christensen

Adresse:
Amagertorv 14b, 4. sal
1160 København

+45 2398 5826
hanne@kbhpsykoterapi.dk

Find vej

København psykoterapi

København psykoterapi

×

Ring til mig

Skriv til mig

Kontakt os

Har du spørgsmål eller bare ønsker at komme i kontakt med mig - så kontakt mig her eller på tel: 2398 5826


Find vej