Hvordan finder du glæden og roen, hvordan undgår du at gentage dine uhensigtsmæssige indlærte mønstre…
Hvordan slipper du ud af angstens og depressionens greb.
At opnå det liv, der giver mening, hvor du får ro, og hvor du finder glæde, det liv skaber du gennem dialogen med en fortrolig anden.
At få fortalt din historie igen og igen, at blive set som den du er.
At befri dig for skylden og ansvaret for svigtet, at få kontakt til dine følelser og dæmpe tankemylder og bekymringer. Slippe kontrollen.
At finde ressourcer og at få skabt gode trygge relationer.
At opleve samhørigheden. Blive en del af fællesskabet.
Når du bliver fortrolig med din historie, bliver du eksperten på dit liv. Så kan du se mønstre og sammenhænge, du ikke var opmærksom på før og det giver dig mulighed for at vælge.
At vælge hvordan dit liv skal være.
Oplever du, at du blevet den, de andre gerne vil have, du er. Oplever du, at du er faret vild, blevet trist eller måske mest af alt vred.
At dit liv er drama og kaos, fordi det er det, du kender bedst.
Er du fyldt op af følelsen af ikke at slå til, eller er du blevet usynlig og usikker.
Du skal ikke forklare eller undskylde, blot erkende og acceptere, at sådan er det lige nu.
Du vil finde ind til dig langsomt og sikkert, når du fortæller din historie, og jeg spejler dig i alle dine fine egenskaber, som du har gemt og beskyttet langt inde i dig.
Egenskaber og ressourcer vi i fællesskab finder frem gennem vores dialog.
Dine omgivelser ville have en bestemt adfærd, og det var mest sikkert at følge dette krav.
Det var prisen for en smule tryghed.
Nu behøver du ikke den tillærte facade længere, nu er det ikke farligt eller utrygt at være dig, åbningen til livsglæden går gennem dialogen.
Når du taler og jeg lytter, lærer du dig selv at kende og finder ind til det, der beriger dig.
Hvordan udtrykker du den tillærte adfærd, der skjuler dit sande jeg.
Hvordan gentager du barndomsmiljøets adfærd, hvordan udspiller det sig og ødelægger dit liv og dine relationer i dag?
Hvad sætter ubehagelige følelser i gang? Hvad gør du for at beskytte din sårbarhed?
Hvordan bliver du ramt? Ramt i en samtale eller ramt af en stemning, ramt i det usagte, det antydede eller ironien.
Ramt når der ikke er overensstemmelse mellem det der bliver sagt, og det der bliver gjort.
Hvornår bliver du ramt af utilstrækkeligheden og bliver handlingslammet?
Hvornår oplever du at være uværdig, skamfuld, forkert, i vejen eller uønsket, og hvordan er alle disse ubehagelige følelser opstået.
Den følelsesmæssige reaktionen kommer helt automatisk
Måske trækker du dig fra en sammenhæng eller en relation, måske kan der gå lang tid inden du opdager, hvordan det hænger sammen eller, at du har trukket dig.
Måske har du aldrig opdaget sammenhængen.
Lær dine triggere at kende.
Dine triggere kan være:
- Højtider
- Forandringer
- Forventninger
- Følelsen af at være blevet glemt eller overset
- At blive bagtalt eller angrebet i en situation, hvor du har fokus på noget andet
- Krav og bebrejdelser
- Afvisning
Fortsæt selv…
Hvad er det, der rammer dig så hårdt følelsesmæssigt i dag, hvad er det der slår dig omkuld…
Tænk på personer og situationer, hvornår får du det dårligt og taber energien og fatningen, hvad er det helt konkret der sker…
Jeg anbefaler dig varmt at læse Lotus Turèll´s bog – Hemmeligheder for pige – , når du har læst den bog, er jeg overbevist om, at du vil føle dig helt almindelig og ok med en helt ualmindelig og svær opvækst.
Denne opvækst er du ikke skyld i. Det var ikke dit ansvar. Det kan nogen gange føles sådan.
Dette at almengøre de langvarige reaktioner på omsorgssvigt eller mistrivsel, at vide at mange – nok de fleste – har det mere eller mindre som dig, dvs har de samme besværligheder som voksne, når de er opvokset med omsorgssvigt eller mistrivsel i bagagen.
Lettelse kan være stor ved at vide, at andre kender det, du slås med.
Nu har du et godt udgangspunkt for at begynde et terapeutisk forløb.
Du er ikke forkert eller utilstrækkelig, det var dine barndomsvilkår der var mere eller mindre utilstrækkelige.
Du er anderledes, på den gode måde, det er det, der gør dig unik. Ikke anderledes på den dårlige måde, som ikke værd at være sammen med eller ikke værd at elske.
Dine barndomsvilkår var specielle og umulige – ikke dig personligt.
Din alt for skjulte sårbarhed
Du var nødt til at beskytte din sårbarhed og gemme den væk. Beskytte den mod voksne der ikke så eller ville se dig som du var.
Nu skal du lære din sårbarhed at kende og lade den blive en del af dig.
Du er opvokset et sted, hvor der er så mange normer og regler for adfærd, du ikke har lært.
Du kan føle dig forkert og utilstrækkelig, men du er ikke forkert og utilstrækkelig.
Du er tværtimod meget værdig til at være en del af fællesskabet, du har nøjagtig samme behov for samhørighed som alle andre.
Du har behov for støtte til alt det, der forekommer dig svært og fremmed.
Du er et værdifuldt menneske, der kæmper med dine svære opvækstbetingelser, som fysisk kan udtrykke sig som:
- Selvskade
- Spiseforstyrrelse
- Misbrug
- Selvmordsadfærd
- Voldelige reaktioner
- Psykiske diagnoser
- Ensomhed og isolation
osv
Prøv at lave din liste over dine besværligheder i dag…
Måske har du oplevet det værst tænkelige ved omsorgssvigt:
- At blive misbrugt
- At blive slået/tæsk/vold
- At blive ladt alene i længere perioder uden at vide om de voksne kom igen
- At blive truet f.eks. til at holde på hemmeligheder
Det er dit ansvar i dag at få dine oplevelser bearbejdet og blive fortrolig med din sårbarhed.
Det var ikke din skyld, det der skete, uanset hvor umuligt dit liv er blevet gjort af dine omgivelser adfærd, er du uden skyld. Husk du var kun et uskyldigt barn.
Som voksen omsorgssvigtet kommer der endnu en svær omstændighed, de fleste må forholde sig til.
Familier med brudte relationer
Mange familier splittes af, at man ikke har samme opfattelse af det der er sket. Vi har alle hver vores oplevelse og hver vores virkelighed.
Denne erkendelse kan være svær og kan skille os ad.
Jeg har sjældent mødt et menneske fra en familie med f.eks. misbrugsproblematikker, der ikke har svære relationer eller brud i familien…
Skal vi være sammen som familie med en svær historie eller nutid, skal vi lære at tåle forskelligheden, ikke søge dialogen for at få ret eller blive renset, vi skal ikke forstå hinanden.
Vi skal bare være sammen om det mulige.
Hvis vi vil have kontakt, må vi finde en måde at være sammen på.
Hvis vi vil ses, må vi lære at lade fortiden ligge og hver i sær bearbejde det, der er svært et andet sted end i mellem os.
Stoppe med at benægte, hvordan det var.
Ikke afvise den andens følelser som usande, fordi det gør for ondt at lytte til.
Undgå samtalen om det svære, hvis i vil være sammen, find på noget der kan skabe et nyt fællesskab.
Fremtiden
Vejen mod trivsel, glæde og sunde relationer er for dig den voksne, der bærer et omsorgssvigtet barn i dig, at blive fortroligt med sammenhængen mellem dine følelser og din adfærd nu og de påvirkninger du er vokset op under.
Det er dit ansvar at ændre på det, du ikke ønsker at bringe videre i den familie, du selv har skabt.
Kærlig hilsen
Hanne Christensen
Psykoterapeut & Parterapeut