Omsorgssvigt kan vise sig på mange måder. At vokse op hvor rollerne i familien er offer, krænker og redder, er en af dem.
I dramatrekanten holdes følelser på afstand med ironi og sarkasme – og der er aldrig et rigtigt svar. Det er fastlagt, at du skal træde forkert og blive et offer. Herefter kan redderen træde til. Og når du er blevet reddet, kan krænkeren bebrejde dig, så du igen kan overtage rollen som offer – eller som krænker for at undslippe skammen. Det er et spil, der aldrig ender.
At acceptere sin rolle i dramatrekanten
Der er ingen af dramatrekantens tre parter, der bevidst spiller deres rolle. De har blot accepteret den. Ingen forstår, hvad der sker, og de fortsætter ufortrødent med at trampe på hinanden. På den måde forstærker rollerne hinanden.
Mennesker, der vokser op i dramatrekanten, får ofte svært ved at løse konflikter, at indgå i dialog og at have deres egen mening. Og det er svært at indgå i relationer, hvis du ikke har lært at sætte grænser og at se forskelligheder som naturlige.
Lær at afslutte dramaet
I dramatrekanten bliver drama forvekslet med kærlighed. Og ingen indser, at der er andre måder at være sammen på. Heldigvis udgør dramaet langt fra hele virkeligheden. Men du må kigge indad, hvis du vil opleve en anden virkelighed.
Frygten for udelukkelse kan dog gøre det svært at bryde ud af dramatrekanten. Derfor er det vigtigt at finde mod til at lukke op for sine følelser og mærke sin tristhed. Når du tør opdage dine følelser, vil du blive bedre til at rumme andre, til at opleve ro og til at mærke, hvad du vil.
Du vil få vækket din intuition og mærke lysten til livet.
Men det er en lang proces at tø sine indefrosne følelser op. Så glem aldrig, at tid og tålmodighed er vigtige parametre.
Du er værdifuld, og du er hele processen værd.
Med kærlig hilsen
Hanne Christensen
Psykoterapeut i København