-i psykoterapi genfinder de som voksne mange af deres smukke egenskaber og deres livfuldhed…
Succes i livet – at føle man lykkes med sit liv – er på visse punkter svært, hvis man ikke har fået en kærlig opmærksomhed og en tryg tilknytning i starten af livet?
Den voksne der er opvokset med en svag eller manglende tilknytning til forældrene – med mistrivsel eller følelsesmæssigt eller fysisk omsorgssvigt – har ofte et ustabilt selvværd.
Barnet er ofte usikkert og frygtsomt.
Specielt med hensyn til relationer og parforholdet.
Det kan nogen gange være lettere at være alene, med den sorg det nu kan indebærer.
Mønsterbrydere og mælkebøttebørn
Vi kalder ofte de voksne med mistrivsel i bagagen mælkebøttebørn eller mønsterbrydere, de er de sejeste kæmpere med en vilje til at overleve af helt utænkelige dimensioner.
De har overlevet det værst tænkelige nogen er endt i et misbrug til at dulme smerten og ensomheden.
Og sidder tilbage med en dyb forladthedsfølelse.
De har mødt mere modgang end nogen aner, mødt afvisning på afvisning.
Børnene har ikke haft en vigtig voksen at knytte sig til, de er de afviste og usynlige børn. Aldrig elsket, set og mødt som dem de er.
Ingen har lært dem at elske, ingen har støttet dem i at danne relationer, ingen har lyttet til deres drømme, behov og følelser, ingen har værdsat dem, talt med dem eller beskyttet dem.
Hvordan skal de vide de er værd at elske…
Hvordan skal de vide, det ikke er deres egen skyld…
Hvordan skal de vide, det er vigtigt at de kæmper for deres værdighed og integritet…
Hvordan skal de blive tydelige med sig selv, når der ikke er nogen der har lyttet eller set på dem med et kærligt blik…
De har altid følt sig alene og altid klaret sig selv. Har aldrig haft det trygge fundament. Har aldrig haft nogen at lære af.
Er blevet mødt med ligegyldighed.
Hvordan skulle de blive gode til at bede om hjælp…
Hvordan skulle de blive gode til at tale om følelser…
Børn uden den trygge tilknytning mangler ofte selvværd.
Som voksne prøver de at være perfekte og præstere det optimale, for at have kontrollen, de frygter kritik, bebrejdelser og at blive afvist, så hellere udslette sig selv.
De er blevet som andre vil have de er for at overleve.
For dem kan det føles livsfarligt at være synlig, at tiltrække sig andres opmærksomhed. At få succes. At stråle.
De kender kun straf og ligegyldighed.
Succes kan føles farlig.
Frygten for at blive gennemskuet som værende uelsket eller uønsket og følelsen af ikke at høre til nogen steder, skaber ensomhed, det kan føles meget skamfuldt ikke at have været elsket.
Hvem er jeg, smilet eller vreden bliver barrieren mod verden for at beskytte en sårbarhed så smertefuld.
En sårbarhed der gør at barnet næppe tror det vil overleve, hvis det åbner en sprække ind til den.
Derind hvor barnet føler sig uelskelig, hvor det føler, der ikke er noget smukt at vise frem.
Alle børn har behov for at blive elsket for at udvikle sig til livfulde voksne…
Mønsterbryder barnet har bevaret håbet om, de vil lykkes hvis de kæmper hårdt nok.
De har en viljestyrke til at flytte sig væk fra det håbløse og meningsløse og få succes.
Frygten for at fejle er altid med.
Frygten for andres fordømmelse er der altid.
At knytte sig til andre opleves farligt og fremmed.
Fællesskabet – tilknytningen – i starten af livet duede ikke til noget godt.
Det er blevet så svært med tillid, mistilliden fylder så meget.
Når vi møder disse børn (og disse børn, når de er blevet voksne) skal vi lære dem
- at elske sig selv
- at mærke deres følelser og sætte ord på
- lade dem mærke de er elskelige og gode nok
- at genfinde deres værdighed
så de kan slippe angsten og lære at verden også kan være et trygt sted at være.
Vise dem det ikke er farligt (mere) at være synlig.
Lære dem at nyde og at livsglæden findes.
Lære dem at være stolte af sig selv som modvægt til skammen, alt det de tror de skal skjule, fordi de tror de ikke er værd at elske.
Det kan føles meget skamfuldt at være et omsorgssvigtet barn, være det barn ingen viste de elskede.
Det kan føles meget skamfuldt at komme fra en dysfungerende familie, det er aldrig barnets skyld det er omsorgssvigtet, men følelsen af skyld kan være meget stærk.
Og meget svær at slippe.
Jeg vil som psykoterapeut støtte dig i at lykkes med det der giver menig for dig, hjælpe dig med at bryde de mønstre der hæmmer dig, så du kan få succes med dit liv.
Jeg vil støtte dig i at få dit liv til at lykkes på trods af alle dine smertefulde oplevelser.
Hvis du vil vise mig din sårbarhed, lukke op til det smertefulde, kan jeg hjælpe dig.
Selvfølgelig i dit eget tempo, langsomt og blidt, det at dele det smertefulde med mig bliver din adgang til det dyrebare og smukke, du har prøvet at skjule pga af din smertefulde opvækst.
Kærlig hilsen
Hanne Christensen
Psykoterapeut i København